Varebilschauffør
Bliv klar til at levere varen
Fra den 1. juli 2019 er varebiler på over 2.500 kg til og med 3.500 kg, som fragter gods for fremmed regning, med en samlet vægt på over 11 kg pr. stykgods, omfattet af godskørselsloven.
Det betyder, at alle varebilschauffører skal have et gyldigt bevis. På AMU-Fyn tilbyder vi både kvalifikationsuddannelse og efteruddannelse.
FAQ - Varebilschauffør
Hvor længe gælder mit bevis, når jeg har taget uddannelsen til varebilschauffør?
Dit bevis fornyes hvert 5 år. Det gør du ved at tage kurset "Efteruddannelse for varebilschauffør"
Hvad laver en varebilschauffør?
De sidste mange år er e-handel kun vokset. Dette har en stor betydning for antallet af pakkepost, der skal distribueres. Som varebilschauffør kan man blive ansat i et distributionsfirma. Man kan også starte som selvstændig, dette kræver dog en varebilstilladelse. Muligheden for at få job efter varebilschaufføruddannelsen er derfor rigtig god.
Hvordan er økonomien under varebilschaufføruddannelsen?
Der opkræves en deltagerbetaling efter gældende regler. Deltagere, som er i AMUs målgruppe, har mulighed for at ansøge om løntabsgodtgørelse under uddannelsen. Deltagere, som har mere end 24 km fra bopæl til uddannelsesstedet og retur, har ret til befordringstilskud. Dette gør sig dog ikke gældende, hvis der er tale om virksomhedsforlagt undervisning.
Hvor lang tid er et varebilschaufførudannelsesbevis gyldigt?
Siden d. 1. juli 2019 er der blevet vedtaget en godskørselslov, som omfatter varebiler på 2.000 kg til 3.500 kg., som fragter gods for fremmed regning, og som omfatter at man fremover skal have et gyldigt bevis. Dette bevis skal fornyes hvert 5. år. Dette gør man ved at tage kurset efteruddannelse for varebilschauffør.
Hvad indeholder varebilschaufføruddannelsen?
På varebilschaufføruddannelsen får du kendskab til færselslovgivningen, hvor der særligt lægges vægt på de emner, der kan relatere sig til arbejdet som varebilschauffør. Dernæst får du kendskab til energirigtig og defensiv kørsel og hvordan man kører sikkert, så man forhindrer at ulykker og uheld sker. Du får derudover kendskab til lastsikring, ergonomi og førstehjælp.