Bliv serviceassistent

Bliv serviceassistent

Det gode værtskab

Mål

  1. Eleven kan anvende køkkenhygiejniske principper ved tilberedning, opbevaring og servering af mad, samt vejlede andre i dette. 
  2. Eleven kan i praksis anvende egenkontrol i forbindelse med fremstilling af simple retter.
  3. Eleven kan tilberede simple retter under hensyntagen til forskellige brugere og gæster. 
  4. Eleven kan træffe bæredygtige valg i forbindelse med madfremstilling. 
  5. Eleven kan, ud fra viden om sensorik, anrette og servere mad på en appetitvækkende måde. 
  6. Eleven kan planlægge og udføre en helhedsoplevelse, hvor mad, service og omgivelser er afstemt, samt reflektere over den udførte opgave, samt bidrage til evt. forbedringsforslag. 
  7. Eleven har forståelse for egen rolle i udførelsen af den samlede serviceoplevelse for gæster og brugere.
  8. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper om kundernes/gæsternes måltidsoplevelse.

Fagets profil

Du kommer til at anvende de mest alm. maskiner og udstyr der findes, og producerer retter i begrænset mængder. Du skal bruge din viden om ernæringsrigtig kost til at udarbejde kostplaner og udregne næringsværdi. Egenkontrol er en stor del af at overholde fødevaremyndighedernes krav, og du kommer til at arbejde med Egenkontrol i praksis og udarbejde skemaer. Undervisningen er både teoretisk og praktisk og vil bestå af oplæg fra underviseren og selvstændigt arbejde med forskellige emner. Undervisningsmaterialer stilles til rådighed. Det er bl.a. materialer fra Praxis/Erhvervsskolernes Forlag. Der udleveres relevant materiale til de opgaver, der arbejdes med.  

Fagligt indhold

I dette fag kommer du til at arbejde teoretisk med nogle udskærings og tilberedningsmetoder. Du skal arbejde med Jævnemetoder og de forskellige dejtyper inden for bagning, efterfølgende skal du fremstille retter hvor du kombinerer enkle udskæringsmetoder, tilberednings, jævne og bage metoden i undervisningsværkstedet.

Bedømmelseskriterier

7-trin skalaen anvendes.
Hvis en elev har mere end 10% fravær (såvel på det enkelte fag som på skoleperioden generelt) vil faglæreren informere eleven herom og opfordre til at fraværet nedbringes.

Herudover er det en forudsætning, at eleven er aktiv deltagende igennem hele undervisningsforløbet.