Portøren og hospitalsserviceassistent som fast vagt
Mål
- Eleven kan udføre service korrekt i forhold til hospitalets etiske retningslinjer og bistå relevante faggrupper på hospitaler, plejehjem mv.
- Eleverne kan udføre arbejdet som fast vagt ved alvorligt syge, urolige eller psykisk syge patienter indlagt på somatisk eller psykiatrisk hospital.
- De kan handle korrekt ud fra lovgivningen vedr. tavshedspligt og lovgrundlaget for den indlagte patient.
- De kender menneskets normale værdier/reaktioner i forhold til blodtryk, puls, temperatur, respiration og pupilreaktion og er i stand til at måle værdierne.
- De kan reagere på afvigelser fra det normale, nedskrive resultaterne korrekt og videregive dem til relevante samarbejdspartnere.
- Eleverne kan observere drop, dræn, sug, katetre og forbindinger og reagere hensigtsmæssigt på ændringer samt videregive observationer til relevante samarbejdspartnere.
- De kan medvirke ved arbejdet med patienthygiejne og overholde de hygiejniske principper for at forebygge smittefarer.
- De kan imødekomme patientens fysiske behov for eksempelvis ilt, væske, mad og tøj og medvirke i decubitus-forebyggende arbejde.
- De kan kommunikere med somatisk og psykisk syge patienter på en respektfuld og ligeværdig måde med henblik på at skabe ro og tryghed for patienten.
- De kan medvirke i det tværfaglige samarbejde på afdelingerne.