Mads synes, det er fedt at lægge kloakrør og blive beskidt
24-årige Mads Thunø Nielsen er blevet smidt ud af alle uddannelser, han har forsøgt sig med - bortset fra uddannelsen til anlægsstruktør på AMU-Fyn, som han startede på for tre år siden.
- Jeg har nået mange ting, men det er ikke noget, jeg kan prale af - udover det her, mener han. Han har altid haft svært ved at sidde stille og fik ofte at vide, at han var dum og ikke duede til noget. Derfor blev han tit væk fra timerne. Men han har ikke haft en eneste pjækkedag fra sin læreplads ved Per Aarsleff A/S.
- Jeg kommer ud og kører med gravemaskiner, der vejer alt fra 900 kilo til 30 ton. Jeg kører gummigeder og får lov til at lægge rør - det er bare meget alsidige opgaver, hvor jeg kommer meget rundt. Det faldt jeg for lige fra starten, for det dækker mine behov. Han dukker også altid op til undervisningen på AMU-Fyn, hvor tiden foran en tavle eller computer er begrænset til en halv dag ad gangen, og resten af tiden bruges på praktiske opgaver.
- Lærerne er godt klar over, at vi ikke kan sidde stille så længe ad gangen, for de fleste af os er lidt ADHD-agtige. De er klar over, at vi skal bruge nogle pauser og noget tid på alt det boglige. Det er helt sikkert derfor, at jeg har klaret mig så langt. Det er dejligt endelig at få den anerkendelse, at jeg rent faktisk godt kan finde ud af noget, og at jeg ikke bare er dum, pointerer han.

Gad ikke skolebænken
Behovet for at lære gennem fysisk udfoldelse har flere gange spændt ben for Mads Thunø Nielsen. Da han skulle til sine afgangsprøver i 9. klasse, dukkede han kun op til dem i dansk og matematik - resten udeblev han fra, for han kunne ikke se, hvad han skulle bruge fagene til.
- Jeg havde nogle lærere, der fortalte mig, at jeg var dum, og at jeg ikke ville blive til noget. Og det er jo ikke motiverende. Hvis nogen siger til mig tilpas nok gange, at jeg ikke kan finde ud af det, så lægger jeg det fra mig, og så gider jeg ikke yde en indsats, forklarer han. Drømmen om at blive automekaniker gjorde, at han besluttede sig for at læse op i fysik på et 10. klassecenter, men det blev han smidt ud af et par måneder senere grundet fravær.
- De fortsatte med æbler og bananer, som man lærer i folkeskolen, og det kunne jeg ikke forholde mig til. Jeg havde også nogle andre interesser i form af at være sammen med vennerne og at drikke noget alkohol.Bagefter foreslog hans forældre ham at tage på efterskole - som han også blev smidt ud af efter kort tid, fordi undervisningsformen var den samme som tidligere. Til sidst kom han med sin storesøster ud at arbejde som gulvsliber, og her havde han ingen problemer med at komme op hver morgen og møde, for arbejdet var praktisk. Samtidig søgte han ind på automekaniker-uddannelsen, som han dog måtte droppe efter grundforløbet, fordi han ikke fik tilmeldt sig den adgangsgivende fysik-undervisning.
Mads Thunø Nielsen tog job som arbejdsmand ved en automekaniker, men han sagde op efter et halvt år, fordi hans chef der heller ikke mente, at han kunne finde ud af noget. Så foreslog hans svigerfar ham at arbejde i entreprenørfaget. Han nåede at være i to firmaer - det ene gik konkurs, og han blev fyret fra det andet på grund af fravær.

Holder helt sikkert ved!
2020 tog Mads Thunø Nielsen og hans kæreste valget om at rykke teltpælene op for at flytte fra Sjælland til Odense.
- Inden vi flyttede herover, lavede jeg et opslag i en Facebook-gruppe for entreprenører for at høre, om nogen kunne bruge mig. Jeg fik en masse henvendelser, og en enkelt tilbød mig at komme i lære som anlægsstruktør. Det takkede jeg ja til, og jeg startede en uge efter, fortæller han.Han kom ind på anlægsstruktør-uddannelsen på AMU-Fyn og skrev under på en uddannelseskontrakt med Ronæs Entreprenør & Anlægsgartner, men skiftede siden læreplads til Per Aarsleff, som han nu har holdt fast ved i to år - længere end han har været noget andet sted.
- For at jeg skal lære ting, skal jeg kunne se en mening med det og hvad, jeg kan bruge det til i fremtiden. Jeg skal have det i hænderne og prøve tingene - det med æbler og bananer, man lærer i folkeskolen, siger mig ingenting. Flisemål og sådan noget fanger mig mere, og så kan jeg bedre inkorporere det.
Der er selvsikkerhed at spore i stemmen, da Mads Thunø Nielsen fortæller, at han er udlært anlægsstruktør til marts næste år. Han er ikke et sekund i tvivl om, at han kan og vil gennemføre uddannelsen, og at hans fremtid er i branchen.
- Jeg kan godt forstå, at der ikke er særlig mange, der vælger det. Det lyder ikke specielt fedt at lægge kloakrør, men det er det altså bare. Det er svært at forklare. Jeg er beskidt, når jeg kommer hjem fra arbejde, men jeg er glad ved det, fastslår han.
Vil du også prøve kræfter med en af de to struktøruddannelser, så kontakt uddannelseskonsulent Keld Madsen ☎ 2967 53 63 eller 📧 kma@amu-fyn.dk.
Kilde: Fyens Stiftstidende
Læs mere om struktør