Vi er din vej til efteruddannelse

Vi er din vej til efteruddannelse

Uddannelse for virksomheder

AMU-Fyn - din lokale samarbejdspartner

AMU-Fyn er en af landets førende uddannelsesinstitutioner inden for voksen- og efteruddannelse.

Vi uddanner årligt 30.000 kursister i samarbejde med vores mere end 120 ansatte. Det gør vi i tæt samarbejde med både offentlige instanser og private virksomheder.

Vi tilbyder kurser indenfor stort set alle fag, industrier og serviceydelser. Som nogle få eksempler kan transportsektoren, metalindustrien, IT og personaleudvikling nævnes. Formålet med vores kurser er at sikre en fremtidsrettet faglig og personlig opkvalificering for ledige og medarbejdere, således at deres værdi på arbejdsmarkedet optimeres.

5 grunde til at du skal vælge AMU-Fyn som samarbejdspartner

  1. Individuelt tilpassede uddannelsesforløb
  2. Opkvalificering af dine medarbejdere
  3. Fastholdelse af dine medarbejdere
  4. Mulighed for tilpasning af sæsonudsving
  5. Lønrefusion / godtgørelse
_oca_produktionen_certifikater

Sådan fik WOCA Danmark opkvalificeret 18 produktionsmedarbejdere

WOCA Danmark havde inden uddannelsessamarbejdet et ønske om at dygtiggøre deres produktionsmedarbejdere inden for LEAN. Det var vigtigt for virksomheden, at forløbet blev godt struktureret, var praktisk orienteret og blev afholdt af en ekstern partner.

Løsningen blev et tilpasset uddannelsesforløb fordelt over 10 kursusdage, hvor underviser, Jim Nøhr Jensen deltog ude ved virksomheden. Det gjorde, at deltagerne kunne arbejde med opgaverne og deres ideer i praksis ved egne maskiner.

Efter forløbet har WOCA oplevet stor tilfredshed blandt deres medarbejdere, som har tilegnet sig konkrete kompetencer, der kan bruges i hverdagen.

Produktionen på Woca.

”Medarbejderne er glade for kørekortet, og vi har fået procesoperatører, der er i stand til at lave procesforbedringer i deres egen hverdag”

“Det kørte bare fra dag 1, og der var ikke én eneste dag, hvor jeg hørte nogen sige, at ”... det var en lang dag!”. Så for mig og os var AMU-Fyn’s lean-kørekort simpelthen drømmescenariet. Det var en god blanding af teori og praksis, og så var der masser af god humor i forløbet på grund af en god kemi mellem underviser og deltagere. “ 

        - Produktionschef Jesper Hornsleth Jacobsen, WOCA Denmark 

_oca_img_6711_beskaaret(2)

Fra venstre: Underviser Jim Nøhr Jensen, Produktionschef Jesper Hornsleth Jacobsen, uddannelseskonsulent Mikal Petersen.

“Mellem de ti undervisningsdage, der med vilje var fordelt udover kalenderen, kunne jeg se, at tingene i mellemtiden var sat i værk og havde flyttet sig. Alle de ideer, medarbejderne kom med, blev der arbejdet med. Ikke én af dem blev sparket til hjørne, og jeg vil gerne rose ledelsen i WOCA for at tage action på tingene og ideerne. “

        - Underviser Jim Nøhr Jensen, AMU-Fyn 

Vil du have en snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed?

Vil du høre mere om dygtiggørelse af dine medarbejdere, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Mikal Petersen. Mikal har flere års erfaring med at rådgive og skræddersy tilpassede uddannelsesforløb for virksomheder.

Du er altid velkommen til at ringe eller sende en mail for at få en uforpligtende snak om din virksomheds uddannelsesbehov.

Mobil: 2967 5056
Email: mp@amu-fyn.dk