Vi er din vej til efteruddannelse

Vi er din vej til efteruddannelse

Brancheskiftforløb på AMU-Fyn hjalp Annika videre til fast job

IMG_9525_Annika_beskaaret
Annika Rasmussen har tidligere været ansat som kunderådgiver hos Yousee, hvor hun blev afskediget. I dag står hun efter et brancheskiftforløb på AMU-Fyn med en fast stilling som kvalitetssikringsmedarbejder hos M.J. Eriksson A/S.

Brancheskiftforløbet indeholder 1 uges screening og 4 ugers introduktion til bygge-/anlægsbranchen. Forløbet er målrettet ledige, som har brug for et brancheskift. De bliver bl.a. introduceret til håndværktøj, maskiner, belægning samt reparation af belægning.


”Jeg har herefter været uden for arbejdsmarkedet siden maj 2020. I den periode deltog jeg jævnligt i møder med A-kassen og Jobcentret. Jeg var klar til at prøve noget helt nyt og fik af min sagsbehandler tilbud om at starte på et brancheskiftforløb på AMU-Fyn. Det kan give en god mulighed for at starte en ny karriere inden for bygge/anlæg. 

Allerede på informationsmødet snakkede jeg med arbejdsgivere, som oplyste, at der var gode chancer for job inden for bygge-/anlæg. Efter en snak med min uddannelsesvejleder startede jeg på AMU-Fyn. Jeg havde ingen forventninger, men statistikken fra tidligere var god, idet rigtig mange er kommet i job efter et brancheskiftforløb på AMU-Fyn.


Det har været et spændende, udfordrende og meget informativt forløb. Jeg synes, vi har lært en masse. Vi har lavet støttemure, stensætning, lagt fliser i sildebensmønster og lavet et plateau i kloakhallen. Jeg har fået et godt indblik i branchen.

 
Jeg talte med min underviser Frank Duch om den ledige stilling som kvalitetssikringsmedarbejder hos M.J. Eriksson A/S. Frank og Kenneth Schjøtt fra M.J. Eriksson syntes, jeg ville være et godt match til stillingen.


Jeg har lavet en aftale om at starte i praktik på mandag i 14 dage. Herefter starter jeg som fuldtidsansat Kvalitetssikringsmedarbejder. Jeg er helt grøn i faget, men får al den oplæring, jeg har brug for. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med mit nye job.


Det er en solstrålehistorie, at jeg som helt grøn i faget starter på brancheskiftforløbet uden nogen som helst forventninger og slutter med et fast job. Jeg vil helt klart anbefale andre sagsbehandlere at være opmærksomme på også at henvise kvinder til bygge-/anlægsbranchen. Det er et spændende forløb, som kan åbne dine øjne for andre jobmuligheder”, udtaler Annika.  


Annika Rasmussen
Kursist AMU-Fyn

Vil du også prøve kræfter med en af de to struktøruddannelser, så kontakt uddannelseskonsulent Keld Madsen ☎ 2967 53 63 eller 📧 kma@amu-fyn.dk​.

Læs mere om bygge-/anlægskurser