Du kan efter kurset indgå i byggeprocessen i et konstruktivt samarbejde og forholde dig til din rolle som fungerende som sjakbajs i alle samarbejds- og entrepriseformer på baggrund af kendskab til de aftalemæssige forhold og vilkår i byggeriet.Du kan efter kurset selvstændigt sammensætte et sjak ud fra sjakkets faglige og personlige egenskaber med henblik på størst mulig effektivitet i byggeprocessen og forholde dig til egen ledelsesstil, kommunikation og adfærd, som rollemodel for kollegerne i sjakket. Derudover er der fokus på at medvirke og motivere til hensigtsmæssig affaldssortering.
Målgruppe: Kurset henvender sig primært til medarbejdere med brancheerfaring
Beskrivelse:
Deltageren kan:
indgå i byggeprocessen i et konstruktivt samarbejde med alle kolleger i sjakket og med de øvrige aktører, herunder med henblik på at sikre minimalt spild.
forholde sig til sin rolle som dels repræsentant for virksomheden og dels som leder for kollegerne i sjakket.
fungere som sjakbajs i alle samarbejds- og entrepriseformer på baggrund af kendskab til de aftalemæssige forhold og vilkår i byggeriet.
medvirke til sikkerhed og sundhed ved byggepladsens indretning ud fra kendskab til APV og PSS.
anvende almindeligt forekommende værktøjer samt principperne i det trimmede byggeri til planlægning og styring af entrepriser.
fokusere på og motivere kolleger til at fokusere på at mindske det totale CO2 udslip og medvirke til mindst mulig klimabelastning i hele bygge-anlægsfasen.
medvirke til at sammensætte et sjak ud fra sjakkets faglige og personlige egenskaber med henblik på størst mulig effektivitet i byggeprocessen.
forholde sig til egen ledelsesstil, kommunikation og adfærd, som rollemodel for kollegerne i sjakket.
instruere og motivere sjakket til at tage ansvar og fungere selvstyrende.
medvirke og motivere kolleger til hensigtsmæssig affaldssortering.
forebygge og håndtere konflikter i sjakket og i forhold til øvrige aktører på byggepladsen.