Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Udvidelse kran E til Mob. kraner >30 tonsmeter

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Kort fortalt

Udvidelse af kran E til grundlæggende uddannelse i betjening af mobile kraner med en løfteevne over 30 tonsmeter med integreret kranbasis. Certifikatuddannelse.

Info om fag
48648 - Udvidelse kran E til Mob. kraner >30 tonsmeter

Målgruppe: Personer der er i besiddelse af E certifikat og har, eller søger, beskæftigelse som førere af mobile kraner med en løftekapacitet på over 30 tonsmeter.Specielle adgangskrav: Deltageren skal være fyldt 18 år og kunne dokumentere, at være helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel enten ved gyldigt kørekort eller ved den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort jf. Arbejdstilsynets bestemmelser herom.Deltageren skal være i besiddelse af kran E - certifikat (lastbilmonterede kraner over 25 tonsmeter)erhvervet før den 1. januar 2018.

Beskrivelse: Deltageren kan udføre normalt forekommende kranopgaver med mobile kraner med en løfteevne over 8 30 tonsmeter og opfylder dermed Arbejdstilsynets kvalifikationskrav omkring Mobile kraner over 30 tonsmeter og Kranbasis, jf. gældende bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.

Efter endt uddannelse har deltageren kendskab til:
- risici forbundet med arbejde med mobile kraner
- mobile kraners opbygning og sikkerhedsanordninger
- mobile kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger
- reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej
- indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang
- reglerne for samløft med mobile kraner af byrder samt personløft med mobile kraner
- mobile kraners stabilitetsforhold
- hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes
- jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne
- valg af ekstraudstyr, fx pallegaffel og læssegrab, og kunne montere dette korrekt
- til korrekt anvendelse af støtteben
- mobile kraners begrænsninger i forhold til vejrliget
- anvendelse og beregning af ballast
- valg af ekstraudstyr, fx fly-jib, og kunne montere dette korrekt

Efter endt uddannelse kan deltageren:
- betjene mobile kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde
- vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes
- vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio
- gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej
- tilegne sig viden om den konkrete mobile kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning
- aflæse lastdiagrammer
- opstille mobile kraner korrekt

Fagnummer: 48648 Udvidelse kran E til Mob. kraner >30 tonsmeter Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 1.040,00 Uden for målgruppe: DKK 4.801,50
Stine Rasmussen
Kursist og praktikant hos AMU-Fyn
Fra ledighed til fast job – en rejse via praktikplads på AMU-Fyn.
Da Stine Rasmussen stod uden job i efteråret 2023, ønskede hun at opkvalificere sig. ”Jeg har tidligere arbejdet ufaglært med lager og kundeservice, og ønskede at få de nødvendige faglige kvalifikationer på plads”, fortæller Stine.
”Jeg har ADHD og Autisme, hvilket kræver, at jeg konstant holder mg aktiv. Derfor tilmeldte jeg mig både truck og lagerkurser på AMU-Fyn.”

Tilbud om praktikophold
”Jeg nød at være på kursus på AMU-Fyn. Jeg kunne mærke, at AMU-Fyn havde tillid til mig. Da min faglærer, Trine Skovhøj Hansen, på et tidspunkt kontaktede mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme i praktik hos AMU-Fyn som hjælpelærer inden for lager, takkede jeg ja. Jeg ønskede at lære mere og samtidig se det fra en undervisers perspektiv”, siger Stine.

Tak, AMU-Fyn
”I løbet af mit 4 uger lange praktikophold lærte jeg utroligt meget, både personligt og fagligt. Det har givet mig meget større selvtillid, og jeg har indset, at jeg kan meget mere, end jeg turde håbe på.”
”Jeg kan helt klart takke AMU-Fyn for den selvtillid, jeg nu har, som gjorde det muligt for mig at søge stillingen som pakkeriansvarlig hos Schroll Flowers”, fastslår Stine. ”Jeg har fået jobbet, hvor jeg har det daglige ansvar for pakkeriet.”

Succes trods personlige udfordringer
”Min nye arbejdsgiver er bekendt med mine udfordringer. Åbenhed er afgørende for mig, og det gør, at jeg kan føle mig tryg i stillingen”, siger Stine.
”Jeg håber, at min historie kan inspirere andre til at indse, at det er muligt at få job, uanset hvilke udfordringer man står overfor.

Vigtigheden af praktikophold
Stines praktikophold blev tilkendt uden jobgaranti på grund af hendes personlige udfordringer. ”Jeg synes, det er et problem, at man ikke kan komme i praktik uden jobgaranti. Mit praktikophold førte til job, selvom det ikke var med direkte jobgaranti. Det kan sagtens være givtigt alligevel, og i mit tilfælde førte det både til mere selvtillid og et fast job. Jeg vil klart anbefale, at flere ledige får muligheden for et praktikophold, uanset om der er jobgaranti eller ej”, slutter Stine.