Udvidelse af kran D til grundlæggende uddannelse i betjening af mobile kraner med en løfteevne over 30 tonsmeter med integreret kranbasis. Certifikatuddannelse.
Målgruppe: Personer der er i besiddelse af kran D certifikat og har, eller søger, beskæftigelse som førere af mobile kraner med en løftekapacitet på over 30 tonsmeter.Specielle adgangskrav: Deltageren skal være fyldt 18 år og kunne dokumentere, at være helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel enten ved gyldigt kørekort eller ved den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort jf. Arbejdstilsynets bestemmelser herom.Deltageren skal være i besiddelse af kran D certifikat, erhvervet før den 1. 1. 2018.
Beskrivelse:
Deltageren kan udføre normalt forekommende kranopgaver med mobile kraner med en løfteevne over 30 tonsmeter og opfylder dermed Arbejdstilsynets kvalifikationskrav omkring mobile kraner over 30 tonsmeter, jf. § 5 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1346 af 29/11/2017 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.
Deltageren opfylder desuden kvalifikationskravene omkring Kranbasis, jf. Arbejdstilsynets kvalifikationskrav bilag 1. pkt. 2.1 i bekendtgørelse nr. 1346 af 29/11/2017 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.
Deltageren opfylder desuden kvalifikationskrav for at føre mobile kraner med en løfteevne over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter, jf. Arbejdstilsynets kvalifikationskrav bilag 1, pkt. 2.2. i bekendtgørelse nr. 1346 af 29/11/2017 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.
Deltageren opfylder desuden kvalifikationskrav for at føre mobile kraner med en løfteevne over 30 tonsmeter, jf. Arbejdstilsynets kvalifikationskrav bilag 1. pkt. 2.3 i bekendtgørelse nr. 1346 af 29/11/2017 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.