Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Modulvogntog sammenkobling og regler

Kort fortalt

Uddannelsens mål er, at deltageren i praksis kan foretage til og fra kobling på en sikkerhedsmæssigt korrekt måde.Deltageren har indsigt i - og kan anvende gældende regler for typer af sammenkoblingsmuligheder for modulvogntog, læsning af modulvogntog, under iagttagelse af de særlige forhold, der er gælder vedrørende akseltryk, årstid, mv. samt det særligt udpegede vejnet, hvor modulvogntog må køre og parkereDeltageren har viden om hvorledes man holder sig opdateret om evt. ændringer i regler der knytter sig til kørsel med modulvogntog

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Få besked, når der oprettes nye hold
Tilmeld dig kursusagenten, så modtager du en e-mail, når der oprettes nye hold.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og betingelser.
Vis privatlivspolitik
Info om fag
23141 - Modulvogntog sammenkobling og regler

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører der har eller søger beskæftigelse inden for kørsel med modulvogntog

Beskrivelse: Efter gennemført uddannelse har deltageren opnået viden om:
- Typer af sammenkoblingsmuligheder for modulvogntog
- Læsning af modulvogntog, under iagttagelse af de særlige forhold, der gælder vedrørende akseltryk, årstid, mv.
- Det særlige vejnet hvor kørsel og parkering med modulvogntog er tilladt
Deltageren kan på baggrund af denne viden:
- Foretage til og fra kobling på en sikkerhedsmæssigt korrekt måde.
- Holde sig opdateret om evt. ændringer i vejnettet der knytter sig til kørsel med modulvogntog ved anvendelse af: www.trafikinfo.dk
Dette uddannelsesmål betragtes som et myndighedscertifikat, når det afvikles i kombination med den lovpligtige efteruddannelse jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse herom.
Uddannelsens indhold følger de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens gældende Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.
Uddannelsen vil, sammen med de øvrige moduler i den lovpligtige efteruddannelse, føre til at deltageren kan erhverve chaufføruddannelsesbevis.

Fagnummer: 23141 Modulvogntog sammenkobling og regler Varighed 1 dag
Stine Rasmussen
Kursist og praktikant hos AMU-Fyn
Fra ledighed til fast job – en rejse via praktikplads på AMU-Fyn.
Da Stine Rasmussen stod uden job i efteråret 2023, ønskede hun at opkvalificere sig. ”Jeg har tidligere arbejdet ufaglært med lager og kundeservice, og ønskede at få de nødvendige faglige kvalifikationer på plads”, fortæller Stine.
”Jeg har ADHD og Autisme, hvilket kræver, at jeg konstant holder mg aktiv. Derfor tilmeldte jeg mig både truck og lagerkurser på AMU-Fyn.”

Tilbud om praktikophold
”Jeg nød at være på kursus på AMU-Fyn. Jeg kunne mærke, at AMU-Fyn havde tillid til mig. Da min faglærer, Trine Skovhøj Hansen, på et tidspunkt kontaktede mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme i praktik hos AMU-Fyn som hjælpelærer inden for lager, takkede jeg ja. Jeg ønskede at lære mere og samtidig se det fra en undervisers perspektiv”, siger Stine.

Tak, AMU-Fyn
”I løbet af mit 4 uger lange praktikophold lærte jeg utroligt meget, både personligt og fagligt. Det har givet mig meget større selvtillid, og jeg har indset, at jeg kan meget mere, end jeg turde håbe på.”
”Jeg kan helt klart takke AMU-Fyn for den selvtillid, jeg nu har, som gjorde det muligt for mig at søge stillingen som pakkeriansvarlig hos Schroll Flowers”, fastslår Stine. ”Jeg har fået jobbet, hvor jeg har det daglige ansvar for pakkeriet.”

Succes trods personlige udfordringer
”Min nye arbejdsgiver er bekendt med mine udfordringer. Åbenhed er afgørende for mig, og det gør, at jeg kan føle mig tryg i stillingen”, siger Stine.
”Jeg håber, at min historie kan inspirere andre til at indse, at det er muligt at få job, uanset hvilke udfordringer man står overfor.

Vigtigheden af praktikophold
Stines praktikophold blev tilkendt uden jobgaranti på grund af hendes personlige udfordringer. ”Jeg synes, det er et problem, at man ikke kan komme i praktik uden jobgaranti. Mit praktikophold førte til job, selvom det ikke var med direkte jobgaranti. Det kan sagtens være givtigt alligevel, og i mit tilfælde førte det både til mere selvtillid og et fast job. Jeg vil klart anbefale, at flere ledige får muligheden for et praktikophold, uanset om der er jobgaranti eller ej”, slutter Stine.