Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte der har eller søger arbejde inden for fremstillingsindustri. Det anbefales at deltageren har et kendskab til kvalitets- og miljøstyring i produktionsvirksomheder.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus har deltageren:
Viden om og forståelse for de grundlæggende principper i standarden for auditering af ledelsessystemer (ISO 19011) og kan forstå egen og auditors rolle ved implementering, vedligeholdelse og udvikling af ledelsessystemer.
Efter gennemført kursus kan deltageren:
Medvirke til opfølgning på en intern audit ved at efterprøve, vedligeholde og udvikle retningslinjer og procedurer i relation til en produktionsvirksomheds ledelsessystemer inden for kvalitet (ISO 9001), miljø (ISO 14001) og arbejdsmiljø (OHSAS 18001).
Målgruppe: Medarbejdere, der ønsker at kunne håndtere og nedtrappe konflikter i forbindelse med jobudøvelsen.
Beskrivelse:
I forbindelse med jobudøvelsen kan deltageren afværge konflikt- og voldstruende situationer på en faglig, sikkerhedsmæssig og professionel måde, kan skelne mellem effektiv og ineffektiv kommunikation og kan, ved sin personlige fremtræden og adfærd, være med til at afværge, nedtrappe og forebygge uhensigtsmæssige konflikter.
Er desuden opmærksom på stresssymptomer, og at uhensigtsmæssig stress har en skadelig indflydelse på helbredet, samt opmærksom på reaktioner hos mennesker efter ubehagelige oplevelser, fx trusler og overfald.