Kurset fokuserer på struktureret jobtræning. Du lærer, hvordan du oplærer en kollega ved hjælp af teknikker for sidemandsoplæring. Du bliver introduceret til de 4 basale trin for oplæring.
Målgruppe: Personer, der enten er faglærte eller ufaglærte har adgang til uddannelsen.
Beskrivelse:
På kurset vil der være fokus på struktureret jobtræning, og deltageren vil blive undervist i, hvordan han/hun oplærer kolleger ved hjælp af teknikker for sidemandsoplæring. Deltageren vil lære, hvordan man instruerer kolleger i at udføre eller forbedre standardiserede produktionsopgaver. Deltageren vil på et basalt niveau blive introduceret til en metode for sidemandsoplæring:
Hvordan man planlægger træning (trænings-tidsplanen)
Hvordan man laver job-opdelinger
Hvordan man forbereder sig, inden man instruerer efter 4-trins metoden (A) forbered medarbejderen, B) præsenter jobbet, C) afprøv jobbet og D) opfølgning)
Hvordan man instruerer ved hjælp af 4-trins metoden
Formålet er, at deltageren selvstændigt kan drive den fortløbende træning og kontinuerligt fremsætte forbedringsforslag ved hjælp af viden om teknikker inden for sidemandsoplæring og trinmetoden. På kurset opnår deltageren en forståelse for principperne for en jobinstruktion og anvendelse af en struktureret on-the-job-training.
Deltageren kan:
Udøve sidemandsoplæring i en produktion
Tilrettelægge et træningsprogram
Lave job-opdelinger
Instruere efter 4-trinsmetoden