Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Grundlæggende personbefordring, øvede

Kort fortalt

Deltageren kan udføre personbefordring med bus på en sikker og forsvarlig måde jf. Færdselsstyrelsens gældende minimumskrav til kvalifikationer og uddannelse. Deltageren erhverver kørekort kategori D (stor bus) og kørekortkategori EP/D (Erhvervsmæssig personbefordring til stor bus) jf. jf. Færdselsstyrelsens Bekendtgørelse om kørekort.Deltageren erhverver chaufføruddannelsesbevis via grundlæggende kvalifikationsprøve jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport.

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Få besked, når der oprettes nye hold
Tilmeld dig kursusagenten, så modtager du en e-mail, når der oprettes nye hold.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og betingelser.
Vis privatlivspolitik
Info om fag
23184 - Grundlæggende personbefordring, øvede

Målgruppe: Personer, der ønsker beskæftigelse som chauffører inden for personbefordring med bus, hvortil der kræves kørekort EP/D jf. Færdselsstyrelsens regler herfor. Deltageren skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B samt have en del kørselserfaring.

Beskrivelse: Deltageren kan udføre personbefordring med bus på en sikker og forsvarlig måde jf. Færdselsstyrelsens gældende minimumskrav til kvalifikationer og uddannelse.

Deltageren kan:
- Føre og betjene bus på en rationel og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde med henblik på at varetage passagerernes sikkerhed og komfort samt færdselssikkerheden i øvrigt. Deltageren gennemfører herunder mindst til 15 individuelle køretimer inkl. køreprøve i den grundlæggende kvalifikationsprøve, i et køretøj af den pågældende kategori, som uddannelsen omhandler.
- Vurdere egen og andre trafikanters adfærd og på denne baggrund udfører sikker og forsvarlig kørsel.
- Assistere handicappede og bevægelseshæmmede samt medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
- Kende vejtransportens økonomiske og sociale kontekst samt reglerne for passagerbefordring.
- Udfører førstehjælp i henhold til Førstehjælp ved hjertestop samt Færdselsrelateret førstehjælp for bil/MC/traktor, jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner.

Deltageren har kendskab til:
- Principperne i at udføre sikker, defensiv og miljørigtig personbefordring.
- Vejtransportens økonomiske og sociale kontekst samt reglerne for passagerbefordring.
- Personbefordring med udgangspunkt i buspassagerers rettigheder.
- Sundhed, færdselssikkerhed og miljøsikkerhed, service og logistik.
- Færdselsregler, herunder regler for køre- og hviletid, arbejdstid, standsning og parkering, der kan relateres til arbejdet som fører af bus.

Deltageren erhverver chaufføruddannelsesbevis via grundlæggende kvalifikationsprøve jf. Færdselsstyrelsens Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport.

Deltageren erhverver kørekort kategori D (stor bus) og kørekort kategori EP/D (Erhvervsmæssig personbefordring til stor bus) jf. Færdselsstyrelsens Bekendtgørelse om kørekort.

Fagnummer: 23184 Grundlæggende personbefordring, øvede Varighed 40 dage
Stine Rasmussen
Kursist og praktikant hos AMU-Fyn
Fra ledighed til fast job – en rejse via praktikplads på AMU-Fyn.
Da Stine Rasmussen stod uden job i efteråret 2023, ønskede hun at opkvalificere sig. ”Jeg har tidligere arbejdet ufaglært med lager og kundeservice, og ønskede at få de nødvendige faglige kvalifikationer på plads”, fortæller Stine.
”Jeg har ADHD og Autisme, hvilket kræver, at jeg konstant holder mg aktiv. Derfor tilmeldte jeg mig både truck og lagerkurser på AMU-Fyn.”

Tilbud om praktikophold
”Jeg nød at være på kursus på AMU-Fyn. Jeg kunne mærke, at AMU-Fyn havde tillid til mig. Da min faglærer, Trine Skovhøj Hansen, på et tidspunkt kontaktede mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme i praktik hos AMU-Fyn som hjælpelærer inden for lager, takkede jeg ja. Jeg ønskede at lære mere og samtidig se det fra en undervisers perspektiv”, siger Stine.

Tak, AMU-Fyn
”I løbet af mit 4 uger lange praktikophold lærte jeg utroligt meget, både personligt og fagligt. Det har givet mig meget større selvtillid, og jeg har indset, at jeg kan meget mere, end jeg turde håbe på.”
”Jeg kan helt klart takke AMU-Fyn for den selvtillid, jeg nu har, som gjorde det muligt for mig at søge stillingen som pakkeriansvarlig hos Schroll Flowers”, fastslår Stine. ”Jeg har fået jobbet, hvor jeg har det daglige ansvar for pakkeriet.”

Succes trods personlige udfordringer
”Min nye arbejdsgiver er bekendt med mine udfordringer. Åbenhed er afgørende for mig, og det gør, at jeg kan føle mig tryg i stillingen”, siger Stine.
”Jeg håber, at min historie kan inspirere andre til at indse, at det er muligt at få job, uanset hvilke udfordringer man står overfor.

Vigtigheden af praktikophold
Stines praktikophold blev tilkendt uden jobgaranti på grund af hendes personlige udfordringer. ”Jeg synes, det er et problem, at man ikke kan komme i praktik uden jobgaranti. Mit praktikophold førte til job, selvom det ikke var med direkte jobgaranti. Det kan sagtens være givtigt alligevel, og i mit tilfælde førte det både til mere selvtillid og et fast job. Jeg vil klart anbefale, at flere ledige får muligheden for et praktikophold, uanset om der er jobgaranti eller ej”, slutter Stine.