Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

EU-Efteruddannelse for godschauffører - oblig.del

Hold

11-03-2024
EU-Efteruddannelse for godschauffører - oblig.del
Cafe Arthur Ellehøjvej 1 5985 Søby Ærø
5 dage Daghold
KURSET AFVIKLES PÅ ÆRØ!!
Dette EU-efteruddannelse kursus er LOVPLIGTIGT for dig som godschauffør. Tager du ikke dette kursus vil du få forbud mod at køre med gods.
Som godschauffør skal du have det lovpligtige chaufføruddannelsesbevis (CUB beviset) som skal fornys hvert 5. år. Det gælder uanset om det er erhvervskørsel, godskørsel eller anden godstransport.
Som lastbilchauffør med stort kørekort eller buschauffør er det vigtigt at holde EU Efteruddannelsen vedlige. Tager du ikke de lovpligtige kurser vil du blive mødt med en bøde for ikke at have taget EU-Efteruddannelsen for godschauffører.
Info om fag
48611 - Ajourføring for stykgods- og distributionschauffør

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har eller søger beskæftigelse inden for transport af forskellige typer af stykgods inden for bl.a. distributionskørsel og skal have opdateret deres chaufføruddannelsesbevis. Det anbefales, at deltageren tidligere har gennemført grundlæggende uddannelse - eller har erhvervserfaring inden for jobområdet.

Beskrivelse: På baggrund af tidligere gennemført grundlæggende uddannelse, eller erfaring og denne ajourføring har deltageren opnået kendskab til:

• Emballageafmærkning, håndtering af relevante transportdokumenter, attester, certifikater, fragtbreve
• Forbehold og procedure ved beskadiget gods
• Økonomisk ansvar, dokumentation samt retningslinjer for normale - og afvigende transporter
• Sammenkoblingsmuligheder, herunder modulvogntog og det særligt udpegede vejnet for modulvogntog
• Håndtering, opklodsning og afstivning af forskellige godstyper
• Tilladt akseltryk og tilladt totalvægt
• Anvendelse af forskellige typer af surringsgrej, samt vedligeholdelse af disse
• Ergonomi - forebyggelse af skader i muskler og led
• Arbejdsmiljølovens bestemmelser og brug af personlige værne-/hjælpemidler
• Ajourføring af færdselsregler af særlig betydning for området
• Kundeservice og konflikthåndtering

Deltageren kan på baggrund af den viden udføre:
• Læsning af køretøjer således tilladt akseltryk eller tilladt totalvægt ikke overskrides
• Lastsikring af stykgods efter gældende regler
• Kontrol og klargøring af køretøj og udstyr herunder fremmed truck, medbringertruck og læssebagsmæk
• Tur- og ruteplanlægning, herunder brug af GPS stemmestyring m.v.

Uddannelsens indhold følger i øvrigt de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens gældende Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.
Uddannelsen vil, sammen med de øvrige moduler i den lovpligtige efteruddannelse, føre til at deltageren kan erhverve chaufføruddannelsesbevis.

Fagnummer: 48611 Ajourføring for stykgods- og distributionschauffør Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 268,00 Uden for målgruppe: DKK 2.527,20
48660 - EU-Efteruddannelse for godschauffører - oblig.del

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har eller søger beskæftigelse inden for vejgodstransportområdet.

Beskrivelse: Deltageren har opdateret viden om de nyeste regler og retningslinjer, og kan i praksis anvende sin opdaterede viden i det daglige arbejde som godstransportchauffør inden for følgende emner:

Færdselsregler
Regler for arbejdstid
Køre- og hviletidsregler
Trafiksikkerhed, herunder forudse og tilpasse sig risici i trafikken
Defensiv og energirigtig kørsel, herunder orientering om ny teknologi,
Uheldsforebyggelse, herunder forebyggelse af højresvingsulykker
Opdatering af førstehjælp ved hjertestop jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplan

Deltageren har opnået den obligatoriske del af den lovpligtige efteruddannelse for godschauffører, jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.

Fagnummer: 48660 EU-Efteruddannelse for godschauffører - oblig.del Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 268,00 Uden for målgruppe: DKK 2.527,20
42851 - Sikker adfærd - nul arbejdsulykker

Målgruppe: Chauffører/transportmedarbejdere med primært operative opgaver, administrative medarbejdere med primært opgaver inden for kørselstilrettelæggelse og planlægning, mellemledere som fx kørselsforvaltere og planlæggere samt selvstændige vognmænd.

Beskrivelse: Efter gennemført uddannelse har deltageren opnået viden om:
- Gældende regler indenfor arbejdsmiljø
- De primære risici, som normalt forekommer inden for transporterhvervet
- Betydningen af virksomhedens fælles sikkerhedskultur
- Forebyggelse af uheld og ulykker

Deltageren kan på baggrund af denne viden:
- Udvælgelse og anvendelse af de optimale personlige værnemidler, arbejdsstillinger og -procedurer.
- Udføre gods- og/eller personbefordring og udvise en sikkerhedsmæssig adfærd, der tilstræber nul arbejdsulykker.
- Bidrage til etablering eller højnelse af virksomhedens sikkerhedskulture, og i samarbejde med virksomhedens sikkerhedsorganisation.
- Medvirke i praksis til at forebygge uheld og ulykker

Dette uddannelsesmål betragtes som et myndighedscertifikat, når det afvikles i kombination med den lovpligtige efteruddannelse jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse herom.
Uddannelsens indhold følger de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens gældende Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.
Uddannelsen vil, sammen med de øvrige moduler i den lovpligtige efteruddannelse, føre til at deltageren kan erhverve chaufføruddannelsesbevis.

Fagnummer: 42851 Sikker adfærd - nul arbejdsulykker Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 134,00 Uden for målgruppe: DKK 2.413,60