Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har, eller søger beskæftigelse inden for rutebusområdet og skal have opdateret deres chaufføruddannelsesbevis. Det anbefales, at deltageren tidligere har gennemført grundlæggende uddannelse - eller har erhvervserfaring inden for jobområdet.
Beskrivelse:
Deltageren kan, på baggrund af tidligere gennemført grundlæggende uddannelse, erhvervserfaring samt denne ajourføring i nyeste regler og standarder, udføre alm. forekommende chaufføropgaver i forbindelse med rutebuskørsel. Deltageren har fået opdateret sin viden om udførsel af rutebuskørsel og befordring af passagerer med størst mulig komfort.
Herunder kan deltageren i praksis anvende sin viden om nyeste regler og retningslinjer, der vedrører:
Kundeservice og konflikthåndtering
Kommunikation, herunder mikrofonbetjening
Trafikselskabernes kvalitetskrav
Billettering og regionale takstsystemer
Passagervenlig, sikker og skadefri kørsel
Sundhed og ergonomi, herunder forebyggelse af skader som følge af unødig belastning
Uddannelsens indhold følger i øvrigt de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse.
Uddannelsen vil, sammen med de øvrige moduler i den lovpligtige efteruddannelse, føre til at deltageren kan erhverve chaufføruddannelsesbevis.
Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har, eller søger beskæftigelse inden for busområdet.
Beskrivelse:
Deltageren har opdateret viden om de nyeste regler og retningslinjer, og kan i praksis anvende sin opdaterede viden i det daglige arbejde som buschauffør inden for følgende emner:
• Færdselsregler
• Regler for arbejdstid
• Køre- og hviletidsregler
• Trafiksikkerhed, herunder forudse og tilpasse sig risici i trafikken
• Defensiv og energirigtig kørsel
• Ny teknologi i køretøjet
• Uheldsforebyggelse, herunder forebyggelse af højresvingsulykker
• Opdatering af førstehjælp ved hjertestop jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplan
Deltageren har opnået den obligatoriske del af den lovpligtige efteruddannelse for buschauffører, jf. Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.
Målgruppe: Chauffører/transportmedarbejdere med primært operative opgaver, administrative medarbejdere med primært opgaver inden for kørselstilrettelæggelse og planlægning, mellemledere som fx kørselsforvaltere og planlæggere samt selvstændige vognmænd.
Beskrivelse:
Efter gennemført uddannelse har deltageren opnået viden om:
- Gældende regler indenfor arbejdsmiljø
- De primære risici, som normalt forekommer inden for transporterhvervet
- Betydningen af virksomhedens fælles sikkerhedskultur
- Forebyggelse af uheld og ulykker
Deltageren kan på baggrund af denne viden:
- Udvælgelse og anvendelse af de optimale personlige værnemidler, arbejdsstillinger og -procedurer.
- Udføre gods- og/eller personbefordring og udvise en sikkerhedsmæssig adfærd, der tilstræber nul arbejdsulykker.
- Bidrage til etablering eller højnelse af virksomhedens sikkerhedskulture, og i samarbejde med virksomhedens sikkerhedsorganisation.
- Medvirke i praksis til at forebygge uheld og ulykker
Dette uddannelsesmål betragtes som et myndighedscertifikat, når det afvikles i kombination med den lovpligtige efteruddannelse jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse herom.
Uddannelsens indhold følger de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens gældende Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.
Uddannelsen vil, sammen med de øvrige moduler i den lovpligtige efteruddannelse, føre til at deltageren kan erhverve chaufføruddannelsesbevis.