På dette kursus lærer du at bruge e-mail, søge på internettet og kommunikere med kolleger og offentlige myndigheder i relation til produktionsstyring. Du lærer at udvise sikker digital adfærd, og du får et godt fundament for at modtage yderligere instruktion og uddannelse i digitale systemer og enheder, i en automatiseret industriel produktion.
Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte som arbejder i produktionsindustrien og som har brug for en grundlæggende introduktion til anvendelse af digitale enheder, programmer og digital kommunikation, i forbindelse med produktionsstyring.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus har deltageren via digitale enheder i produktionen lært at:
Kende til opkobling på fast- og trådløst netværk.
Kende til jobrelevant digital kommunikation med offentlige myndigheder om f.eks. produktionsrelevante oplysninger.
Kende til anvendelse af sociale medier i forbindelse med f.eks. organisering af arbejdet i produktionen.
Efter gennemført kursus kan deltageren via digitale enheder i produktionen:
Udvise sikker digital adfærd.
Anvende internet søgning til at finde relevante informationer om produktionsstyring.
På grundlæggende niveau anvende virksomhedsrelevant kommunikation om produktionsstyring via bl.a. e-mail, intranet og kalender.
Håndtere filer og udvise datadisciplin.