Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Ajourf. i kørsel med el-køretøjer under 4250 kg

Kort fortalt

Deltageren får den teoretiske viden om betjeningen af elbilen, og hvordan køreegenskaber og adfærd kan bidrage til en sikker og optimal udnyttelse af batteriet. Deltageren får teori om de faktorer, der påvirker elforbruget og hvordan elkøretøjets regenerative egenskaber udnyttes optimalt.

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Få besked, når der oprettes nye hold
Tilmeld dig kursusagenten, så modtager du en e-mail, når der oprettes nye hold.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og betingelser.
Vis privatlivspolitik
Info om fag
22603 - Ajourf. i kørsel med el-køretøjer under 4250 kg

Målgruppe: Arbejdsmarkedsuddannelsen er udviklet til chauffører som allerede fører eller skal føre et køretøj i kategori B, der helt eller delvist drives af el.

Beskrivelse: Deltageren har viden om betjening af elkøretøjet, samt de faktorer der påvirker elforbruget under kørslen og kendskab til hvordan man bedst får el-køretøjet til at regenerere strømmen under kørslen.

Deltageren har efter undervisning opnåetvideninden for følgende emner:
- Regler og lovgivning for elkøretøjer om vægt og lasteevne
- Kontrol og sikkerhedssystemer, som chaufføren har ansvar for
- Brand og sikkerhed for elkøretøjer og anvendelse af almindeligt forekommende brandslukningsmateriel.
- Energirigtig kørsel og regenerative indstillinger
- Praktiske køreøvelser i el-køretøj
- Ruteplanlægning for elkøretøjer

Fagnummer: 22603 Ajourf. i kørsel med el-køretøjer under 4250 kg Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 214,00 Uden for målgruppe: DKK 1.495,40
Stine Rasmussen
Kursist og praktikant hos AMU-Fyn
Fra ledighed til fast job – en rejse via praktikplads på AMU-Fyn.
Da Stine Rasmussen stod uden job i efteråret 2023, ønskede hun at opkvalificere sig. ”Jeg har tidligere arbejdet ufaglært med lager og kundeservice, og ønskede at få de nødvendige faglige kvalifikationer på plads”, fortæller Stine.
”Jeg har ADHD og Autisme, hvilket kræver, at jeg konstant holder mg aktiv. Derfor tilmeldte jeg mig både truck og lagerkurser på AMU-Fyn.”

Tilbud om praktikophold
”Jeg nød at være på kursus på AMU-Fyn. Jeg kunne mærke, at AMU-Fyn havde tillid til mig. Da min faglærer, Trine Skovhøj Hansen, på et tidspunkt kontaktede mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme i praktik hos AMU-Fyn som hjælpelærer inden for lager, takkede jeg ja. Jeg ønskede at lære mere og samtidig se det fra en undervisers perspektiv”, siger Stine.

Tak, AMU-Fyn
”I løbet af mit 4 uger lange praktikophold lærte jeg utroligt meget, både personligt og fagligt. Det har givet mig meget større selvtillid, og jeg har indset, at jeg kan meget mere, end jeg turde håbe på.”
”Jeg kan helt klart takke AMU-Fyn for den selvtillid, jeg nu har, som gjorde det muligt for mig at søge stillingen som pakkeriansvarlig hos Schroll Flowers”, fastslår Stine. ”Jeg har fået jobbet, hvor jeg har det daglige ansvar for pakkeriet.”

Succes trods personlige udfordringer
”Min nye arbejdsgiver er bekendt med mine udfordringer. Åbenhed er afgørende for mig, og det gør, at jeg kan føle mig tryg i stillingen”, siger Stine.
”Jeg håber, at min historie kan inspirere andre til at indse, at det er muligt at få job, uanset hvilke udfordringer man står overfor.

Vigtigheden af praktikophold
Stines praktikophold blev tilkendt uden jobgaranti på grund af hendes personlige udfordringer. ”Jeg synes, det er et problem, at man ikke kan komme i praktik uden jobgaranti. Mit praktikophold førte til job, selvom det ikke var med direkte jobgaranti. Det kan sagtens være givtigt alligevel, og i mit tilfælde førte det både til mere selvtillid og et fast job. Jeg vil klart anbefale, at flere ledige får muligheden for et praktikophold, uanset om der er jobgaranti eller ej”, slutter Stine.