Mindeord Keld Madsen

Mindeord for Keld Madsen
Det er med stor sorg, at vi på AMU-Fyn har modtaget beskeden om, at vores afholdte kollega og underviser inden for bygge- og anlægsområdet, Keld Madsen, er død efter kort tids sygdom.
Keld blev uddannet kloakmester fra AMU-Fyn i 1995 og vendte siden tilbage som underviser. Han havde et særligt talent for at omgås kursister, elever og kolleger – altid imødekommende, engageret og med en oprigtig interesse i at hjælpe andre. Mange har oplevet, hvordan Keld ikke blot vejledte kursister og elever, men også tog sig tid til at tale med deres familier.
Ved siden af sit virke som underviser var Keld aktiv i Hjemmeværnet, og han bidrog desuden til udviklingen af kloakfaget som webredaktør på kloakvidenskab.dk og som fast klummeskribent i branchebladet Faktuelt.
Keld vil blive savnet – både af os på AMU-Fyn og af de mange samarbejdspartnere i hele bygge- og anlægssektoren, som satte pris på hans faglighed og hans menneskelige kvaliteter.
Vore tanker går til Kelds familie i denne svære tid. Bisættelsen finder sted fredag den 12. september kl. 13.00 i Sandholt Lyndelse Kirke.
Æret være Kelds minde.