Diæt og allergikost
- Der lægges særlig vægt på, at deltagerne kan sammensætte, beregne og fremstille retter til diæter for personer med behov for energireduceret kost, personer med diabetes og småtspisende.
- Deltagerne kan endvidere sammensætte, beregne og fremstille retter uden anvendelse af mel, mælk eller æg med afsæt i viden om de mest almindelige kostrelaterede allergiformer.
- Deltagerne kan planlægge og tilberede retter til diæter med baggrund i kendskab til de mest aktuelle velfærdssygdomme og disses forebyggelse.
- Deltagerne kan udarbejde dagskostplaner til sygehus- og plejehjemsområdet og har indsigt i ansvarsfordelingen for kosten inden for området.
- Deltagerne kan endvidere udføre kostberegning og kostplanlægning med anvendelse af IT samt søge relevante informationer om diæt- og allergikost på internettet.