Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Opbevaring og forsendelse af farligt gods

Hold

Løbende optag
Åbne lager kurser - 29.04.24 - 03.05.24
Løbende optag
Åbne lager kurser - 10.06.24 - 14.06.24
Kort fortalt

Du lærer at håndtere, plukke og klargøre farligt gods til forsendelse i henhold til relevante regler og vejledninger.

Info om fag
46946 - Opbevaring og forsendelse af farligt gods

Målgruppe: Personer inden for lagerområdet som arbejder med forsendelse af farligt gods.

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelse håndtere, placere og plukke farligt gods på lagre og terminaler. Deltageren kan endvidere emballere, stuve og klargøre gods til forsendelse - herunder afmærke godset og udfylde transportdokumenter. Arbejdet udføres efter relevante nationale og internationale bestemmelser samt i henhold til angivelser i leverandørvejledninger og sikkerhedskort. Deltageren kan ligeledes identificere særlige risici i forbindelse med transport af eksplosive stoffer og genstande, samt i tilfælde af uheld eller ulykke udføre elementær førstehjælp til tilskadekomne, som har været udsat for forgiftninger, ætsninger og forbrændinger.
Uddannelsen giver normalt ikke fritagelse for specifikke uddannelseskrav angivet i ADR, RID, IMDG, ICAO og IATA regelsæt.
Deltageren kan arbejde med og bestå prøve i:
leverandørvejledninger og skriftlige anvisninger om håndtering af farligt gods.
De forskellige regelsæt for håndtering af farligt gods.
Regelsæt for emballering iht. gældende regler på området, herunder også internationale konventioner.
Korrekt afmærkning af farligt gods.
Særlige risici i forhold til håndtering af farligt gods.
Håndtering af ulykker og uheld.
Andet, herunder transportdokumenter, fagtermer, krav til farligt gods uddannelser og hvem er ansvarlig for farligt gods.

Fagnummer: 46946 Opbevaring og forsendelse af farligt gods Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 1.040,00 Uden for målgruppe: DKK 3.503,75
Stine Rasmussen
Kursist og praktikant hos AMU-Fyn
Fra ledighed til fast job – en rejse via praktikplads på AMU-Fyn.
Da Stine Rasmussen stod uden job i efteråret 2023, ønskede hun at opkvalificere sig. ”Jeg har tidligere arbejdet ufaglært med lager og kundeservice, og ønskede at få de nødvendige faglige kvalifikationer på plads”, fortæller Stine.
”Jeg har ADHD og Autisme, hvilket kræver, at jeg konstant holder mg aktiv. Derfor tilmeldte jeg mig både truck og lagerkurser på AMU-Fyn.”

Tilbud om praktikophold
”Jeg nød at være på kursus på AMU-Fyn. Jeg kunne mærke, at AMU-Fyn havde tillid til mig. Da min faglærer, Trine Skovhøj Hansen, på et tidspunkt kontaktede mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme i praktik hos AMU-Fyn som hjælpelærer inden for lager, takkede jeg ja. Jeg ønskede at lære mere og samtidig se det fra en undervisers perspektiv”, siger Stine.

Tak, AMU-Fyn
”I løbet af mit 4 uger lange praktikophold lærte jeg utroligt meget, både personligt og fagligt. Det har givet mig meget større selvtillid, og jeg har indset, at jeg kan meget mere, end jeg turde håbe på.”
”Jeg kan helt klart takke AMU-Fyn for den selvtillid, jeg nu har, som gjorde det muligt for mig at søge stillingen som pakkeriansvarlig hos Schroll Flowers”, fastslår Stine. ”Jeg har fået jobbet, hvor jeg har det daglige ansvar for pakkeriet.”

Succes trods personlige udfordringer
”Min nye arbejdsgiver er bekendt med mine udfordringer. Åbenhed er afgørende for mig, og det gør, at jeg kan føle mig tryg i stillingen”, siger Stine.
”Jeg håber, at min historie kan inspirere andre til at indse, at det er muligt at få job, uanset hvilke udfordringer man står overfor.

Vigtigheden af praktikophold
Stines praktikophold blev tilkendt uden jobgaranti på grund af hendes personlige udfordringer. ”Jeg synes, det er et problem, at man ikke kan komme i praktik uden jobgaranti. Mit praktikophold førte til job, selvom det ikke var med direkte jobgaranti. Det kan sagtens være givtigt alligevel, og i mit tilfælde førte det både til mere selvtillid og et fast job. Jeg vil klart anbefale, at flere ledige får muligheden for et praktikophold, uanset om der er jobgaranti eller ej”, slutter Stine.