Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

EU-Efteruddannelse for buschauffører - oblig. del

Hold

30-09-2024
EU-Efteruddannelse for buschauffører - oblig. del
EU-Efteruddannelse for buschauffører - oblig. del
Ajourføring for rutebuschauffører
Sikker adfærd - nul arbejdsulykker
Info om fag
48617 - Ajourføring for rutebuschauffører

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har, eller søger beskæftigelse inden for rutebusområdet og skal have opdateret deres chaufføruddannelsesbevis. Det anbefales, at deltageren tidligere har gennemført grundlæggende uddannelse - eller har erhvervserfaring inden for jobområdet.

Beskrivelse: Deltageren kan, på baggrund af tidligere gennemført grundlæggende uddannelse, erhvervserfaring samt denne ajourføring i nyeste regler og standarder, udføre alm. forekommende chaufføropgaver i forbindelse med rutebuskørsel. Deltageren har fået opdateret sin viden om udførsel af rutebuskørsel og befordring af passagerer med størst mulig komfort.

Herunder kan deltageren i praksis anvende sin viden om nyeste regler og retningslinjer, der vedrører:
Kundeservice og konflikthåndtering
Kommunikation, herunder mikrofonbetjening
Trafikselskabernes kvalitetskrav
Billettering og regionale takstsystemer
Passagervenlig, sikker og skadefri kørsel
Sundhed og ergonomi, herunder forebyggelse af skader som følge af unødig belastning
Uddannelsens indhold følger i øvrigt de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse.
Uddannelsen vil, sammen med de øvrige moduler i den lovpligtige efteruddannelse, føre til at deltageren kan erhverve chaufføruddannelsesbevis.

Fagnummer: 48617 Ajourføring for rutebuschauffører Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 2.653,40
48616 - EU-efteruddannelse for buschauffører - obl. del

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har, eller søger beskæftigelse inden for busområdet.

Beskrivelse: Deltageren har opdateret viden om de nyeste regler og retningslinjer, og kan i praksis anvende sin opdaterede viden i det daglige arbejde som buschauffør inden for følgende emner:
• Færdselsregler
• Regler for arbejdstid
• Køre- og hviletidsregler
• Trafiksikkerhed, herunder forudse og tilpasse sig risici i trafikken
• Defensiv og energirigtig kørsel
• Ny teknologi i køretøjet
• Uheldsforebyggelse, herunder forebyggelse af højresvingsulykker
• Opdatering af førstehjælp ved hjertestop jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplan

Deltageren har opnået den obligatoriske del af den lovpligtige efteruddannelse for buschauffører, jf. Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.

Fagnummer: 48616 EU-efteruddannelse for buschauffører - obl. del Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 2.653,40
42851 - Sikker adfærd - nul arbejdsulykker

Målgruppe: Chauffører/transportmedarbejdere med primært operative opgaver, administrative medarbejdere med primært opgaver inden for kørselstilrettelæggelse og planlægning, mellemledere som fx kørselsforvaltere og planlæggere samt selvstændige vognmænd.

Beskrivelse: Efter gennemført uddannelse har deltageren opnået viden om:
- Gældende regler indenfor arbejdsmiljø
- De primære risici, som normalt forekommer inden for transporterhvervet
- Betydningen af virksomhedens fælles sikkerhedskultur
- Forebyggelse af uheld og ulykker

Deltageren kan på baggrund af denne viden:
- Udvælgelse og anvendelse af de optimale personlige værnemidler, arbejdsstillinger og -procedurer.
- Udføre gods- og/eller personbefordring og udvise en sikkerhedsmæssig adfærd, der tilstræber nul arbejdsulykker.
- Bidrage til etablering eller højnelse af virksomhedens sikkerhedskulture, og i samarbejde med virksomhedens sikkerhedsorganisation.
- Medvirke i praksis til at forebygge uheld og ulykker

Dette uddannelsesmål betragtes som et myndighedscertifikat, når det afvikles i kombination med den lovpligtige efteruddannelse jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse herom.
Uddannelsens indhold følger de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens gældende Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.
Uddannelsen vil, sammen med de øvrige moduler i den lovpligtige efteruddannelse, føre til at deltageren kan erhverve chaufføruddannelsesbevis.

Fagnummer: 42851 Sikker adfærd - nul arbejdsulykker Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 208,00 Uden for målgruppe: DKK 2.531,70
Stine Rasmussen
Kursist og praktikant hos AMU-Fyn
Fra ledighed til fast job – en rejse via praktikplads på AMU-Fyn.
Da Stine Rasmussen stod uden job i efteråret 2023, ønskede hun at opkvalificere sig. ”Jeg har tidligere arbejdet ufaglært med lager og kundeservice, og ønskede at få de nødvendige faglige kvalifikationer på plads”, fortæller Stine.
”Jeg har ADHD og Autisme, hvilket kræver, at jeg konstant holder mg aktiv. Derfor tilmeldte jeg mig både truck og lagerkurser på AMU-Fyn.”

Tilbud om praktikophold
”Jeg nød at være på kursus på AMU-Fyn. Jeg kunne mærke, at AMU-Fyn havde tillid til mig. Da min faglærer, Trine Skovhøj Hansen, på et tidspunkt kontaktede mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme i praktik hos AMU-Fyn som hjælpelærer inden for lager, takkede jeg ja. Jeg ønskede at lære mere og samtidig se det fra en undervisers perspektiv”, siger Stine.

Tak, AMU-Fyn
”I løbet af mit 4 uger lange praktikophold lærte jeg utroligt meget, både personligt og fagligt. Det har givet mig meget større selvtillid, og jeg har indset, at jeg kan meget mere, end jeg turde håbe på.”
”Jeg kan helt klart takke AMU-Fyn for den selvtillid, jeg nu har, som gjorde det muligt for mig at søge stillingen som pakkeriansvarlig hos Schroll Flowers”, fastslår Stine. ”Jeg har fået jobbet, hvor jeg har det daglige ansvar for pakkeriet.”

Succes trods personlige udfordringer
”Min nye arbejdsgiver er bekendt med mine udfordringer. Åbenhed er afgørende for mig, og det gør, at jeg kan føle mig tryg i stillingen”, siger Stine.
”Jeg håber, at min historie kan inspirere andre til at indse, at det er muligt at få job, uanset hvilke udfordringer man står overfor.

Vigtigheden af praktikophold
Stines praktikophold blev tilkendt uden jobgaranti på grund af hendes personlige udfordringer. ”Jeg synes, det er et problem, at man ikke kan komme i praktik uden jobgaranti. Mit praktikophold førte til job, selvom det ikke var med direkte jobgaranti. Det kan sagtens være givtigt alligevel, og i mit tilfælde førte det både til mere selvtillid og et fast job. Jeg vil klart anbefale, at flere ledige får muligheden for et praktikophold, uanset om der er jobgaranti eller ej”, slutter Stine.