AMU-Fyn vil spare endnu mere på energien💡
21. september 2022
Begrænsede gasleverancer fra Rusland har udfordret energisituationen. Det betyder, at alle landets arbejdspladser skal spare på energien. 💡🌞
Der opfordres bl.a. til at:
- At sænke temperaturen til 19 grader i offentlige kontorbygninger mv.
- At slukke belysning udendørs på offentlige bygninger
- At forkorte fyringssæsonen
Ovennævnte forventes at kunne bibringe en energibesparelse på 10-15%.
Men AMU-Fyn har en ambition om at spare mere end de 15%. Vi vil følge op på forbrug af el, vand og varme hver måned og sammenligne med samme måned sidste år.♨
I de måneder, hvor det lykkes os at hente besparelser på mere end 15%, vil det blive fejret med pizza eller kage. Medarbejderne har allerede fundet mange gode forslag til energibesparelser. 👍