Bliv bygningsstruktør

Bliv bygningsstruktør

- bygger broer, veje og bygninger i beton

Anlægsstruktører

Anlægsstruktører

- arbejder bl.a. med belægning og kloak

Struktør

Nu har du muligheden for at blive branchens superhåndværker inden for stort byggeri. Som struktør åbner der sig et væld af muligheder for dig. Uddannelsen giver dig en stor viden om byggerier, anlægge veje, broer, boligkvarterer, torve og pladser, og du bliver god til at planlægge aktiviteter. Struktøren har rumlig forståelse og sans for formgivning. Du lærer både at arbejde i granit, beton og andre naturmaterialer. Derudover lærer man også at arbejde efter plantegninger og beregninger. Med struktøruddannelsen er der mulighed for forskellige specialer inden for enten anlægsstruktør, bygningsstruktør eller brolægger.

Læs med nedenfor og bliv klogere på struktøruddannelsen hos AMU Fyn, hvor du undervejs kan specialisere dig som anlægsstruktør eller bygningsstruktør.

Hvis du har brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte vores uddannelseskonsulent, Mikal Pedersen på tlf. 29 67 50 56 eller på mail mp@amu-fyn.dk. Du kan også tage kontakt til Mikal via kontaktformularen her på siden.

________________________________________________________________

Næste optag på struktør er mandag den 5. august 2024. Sidste dag på grundforløbet 20. december 2024.

Tilmeldingsfrist torsdag den 2. august 2024.
________________________________________________________________

Hvis du allerede er klar til at søge om optagelse, kan du gå direkte til optagelse.dk

Se hvordan du søger via vores videovejledning nedenfor.

Søg optagelse her
Minigolf

Vejledning til optagelse på GF2

Her kan du se en video om, hvordan du via Optagelse.dk kan søge op optagelse til uddannelsen som struktør:


Adgangskrav

For at søge om optagelse til uddannelsen som struktør skal du opfylde et eller flere af punkterne nedenfor:
  • Har bestået folkeskolens afgangseksamen.
  • Har mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i dansk (både skriftlige og mundtlig) ved folkeskolens afgangseksamen, 10. klasseprøverne eller en tilsvarende prøve.
  • Har mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i matematik (skriftlige) til afgangsprøven i 9. eller ved 10. klassesprøverne (både skriftlig og mundtlig) eller en tilsvarende prøve.
  • Hvis du har en underskrevet uddannelsesaftale med en virksomhed, starter du direkte på grundforløb 2.
Læs mere om adgangskrav til grundforløbet 1 og 2 her.

GODE JOBMULIGHEDER: HVAD KAN JEG KOMME TIL AT ARBEJDE MED?

På uddannelsen lærer du om store byggerier, veje, broer, boligkvarterer, torve og pladser. Du lærer at arbejde i beton, granit og andre naturmaterialer. Du lærer at arbejde efter plantegninger og beregninger. Du kan specialisere dig som enten anlægsstruktør bygningsstruktør og brolægger.
Som struktør får du mulighed for at arbejde med fremtidens store projekter, både i Danmark og i det store udland. Arbejdet foregår ofte ude i den friske luft, og det er hårdt fysisk arbejde – men du skal have hovedet med dig, for teorien skal være på plads for at lave et godt stykke arbejde.
Anlægs- og bygningsstruktøruddannelsen er blandt de fagområder, hvor der er særligt gode muligheder for at få en læreplads og et job efter endt erhvervsuddannelse.
Både nu og i fremtiden er der efterspørgsel på veluddannede medarbejdere inden for struktørfagene. Ved at uddanne dig til enten anlægs- eller bygningsstruktør får du de nødvendige certifikater og sikkerhedsuddannelser, som et arbejde i branchen kræver, og du skal kunne løse forskellige typer arbejdsopgaver.

_Kennett_Krebs_4360

Er jeg sikker på at få job, når jeg er udlært struktør?

Uddannelsen som struktør har igennem de sidste 10 år ikke været særlig kendt. Det har betydet, at der ikke er blevet uddannet nok struktører de sidste år, og arbejdsgiverne efterspørger derfor færdiguddannede bygnings- og anlægsstruktører.

Om struktøruddannelsen: Hvor mange prøver og eksamener er der?

Den afsluttende eksamen, der samtidig er en svendeprøve, finder sted i sidste skoleperiode på hovedforløb.

ANLÆGSSTRUKTØR

Eksamen består af en projektfremlæggelse, en praktisk kloakprøve på 8 timer og en praktisk prøve i anlægsteknik på 24 timer. Læs mere om svendeprøven.

BYGNINGSSTRUKTØR

Eksamen består af en projektfremlæggelse og en praktisk prøve på 40 timer. Læs mere om svendeprøven.

Bedømmelsen af opgaverne følger de retningslinjer, der er angivet i fagets skuemestervejledning. Bedømmelsen foretages i fællesskab af faglæreren og 2 skuemestre, der fungerer som censorer. Skuemestrene er udpeget af Det faglige Fællesudvalg.

Læs i øvrigt Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.


Praktisk information om grundforløb 2: Hvad betyder det for mig?

Det tager fra 3 år og 9  måneder til 4 år og 11 måneder at tage uddannelsen, som er fordelt på grundforløb og hovedforløb. Her veksler du mellem at være på skolen og i lære hos en virksomhed.
Grundforløbet giver dig adgang til uddannelser, hvor du lærer om alt det, der foregår på en byggeplads. Her får du bl.a. kendskab til arbejdet med såvel store som mindre bygnings- og reparationsarbejder.
I løbet af uddannelsen opnår du grundlæggende viden om det at bygge og vedligeholde både huse, veje, broer og havne. Samtidig lærer du at arbejde med specialværktøj og teknisk avanceret udstyr, og du bliver bekendt med de mange forskellige materialer, der bliver brugt inden for byggeriet.

ANLÆG ELLER BYGGERI: HVILKEN VEJ VIL DU?

Vil du som anlægsstruktør være ekspert i at etablere kloakker og belægning, hvor du arbejder op til og med soklen på bygningsværker? Eller være bygningsstruktør, der bygger oppe i højden – fx vægge, søjler og bjælker på store betonbyggerier.

IMG_3717_Medium_

Anlægsstruktør

Anlægsstruktøren arbejder på skiftende arbejdspladser. Som anlægsstruktør er du ekspert i kloak og belægning. Du arbejder derfor oftest op til og med soklen på bygningsværker.

Du etablerer bl.a.:
  • Fortove, pladser og terrasser
  • Cykelstianlæg
  • Betonbelægninger
  • Veje, jernbaner og broer
  • Kloak, afvanding og forsyningsledninger
Uddannelsen er den rigtige for dig, hvis du gerne vil:
    • Arbejde med belægning (anlæggelse af fortove, stier og terrasser)
    • Arbejde med både store og små maskiner dagligt: gravemaskiner, dozere, rendegravere og mange andre
    • Lægge dræn for byggepladser
    • Anlægge hovedkloak (under veje) og huskloak (ved beboelse)
    • Grave, flytte og planere jorden, så du kan støbe fundamenter
    • Have ansvaret for byggepladsens indretning

Som en del af uddannelsen gennemfører du også den praktiske del af kloakmestereksamenen

Bygningsstruktør

Bygningsstruktøren bygger boliger. Som bygningsstruktør bygger du op i højden – fx vægge, søjler, bjælker på store betonbyggerier.Du bygger bl.a.:
  • Boliger
  • Fabrikker
  • Sygehuse
  • Skoler
  • Havne
  • Broer
Uddannelsen er den rigtige for dig, hvis du gerne vil:
  • Skabe store konstruktioner i beton – til vands og på land
  • Arbejde med forskellige materialer såsom træ, stål, jern og plast
  • Arbejde i højder på over 3 meter
  • Have ansvaret for byggepladsens indretning
  • Opføre bygninger
En stor del af dit arbejde involverer systemforskalling, hvor du bygger de midlertidige konstruktioner, der former betonen. Igennem din erhvervsuddannelse får du også kompetencer inden for rørlæggerarbejde.

Hvor kan jeg få arbejde?
Med dit svendebrev kan du arbejde i entreprenørvirksomheder, på betonfabrikker eller starte din egen virksomhed.

JOB OG VIDEREUDDANNELSE: HVAD KAN JEG BRUGE STRUKTØRUDDANNELSEN TIL?

Struktører er normalvis ansat i en entreprenørvirksomhed eller i kommuner. Der kan dog også være en del struktører, som arbejder på betonfabrikker, da de fremstiller betonelementer til vekslende løsninger. Der er også mulighed for, at du kan etablere dig som selvstændig.

Kan jeg videreuddanne mig?

Du kan videreuddanne dig til kort- og landmålingstekniker, byggetekniker samt bygningskonstruktør og ingeniør.
Anlægsstruktører har desuden ved svendeprøven bestået den praktiske del af uddannelsen til kloakmester.

GRUNDFORLØB 1: HVIS JEG IKKE OPFYLDER ADGANGSKRAV

Hvis du ikke opfylder adgangskravene til grundforløb 1, kan du få hjælp til hurtigst muligt at opnå den nødvendige faglige kompetence, som gør, at du kan komme ind på din drømmeuddannelse.
På Syddansk Erhvervsskole afholdes der optagelsesprøver i dansk og matematik flere gange om året. På den måde har du mulighed for at søge ind, selvom du ikke har 02 i dansk og/eller matematik fra din afgangseksamen.

Kontakt uddannelseskonsulent Mikal Pedersen på tlf. 29 67 50 56 eller på mail mp@amu-fyn.dk.

FAQ - Struktør

Du kan vælge at uddanne dig til bygningsstruktør eller anlægsstruktør.

Anlægsstruktøren sørger for, at der gøres klar til byggeri. Jorden skal graves, flyttes og planeres. Der skal lægges dræn, kloakeres og fundamentet skal støbes i beton. Derudover laver anlægsstruktøren ledningsarbejde, bygger veje og udfører små og store belægningsopgaver.

Bygningsstruktøren arbejder med stort byggeri over og under jorden. Det kan blandt andet være tunneller, støbning, forskalling og armering til elementbyggeri, og det kræver derfor stort kendskab til de materialer, som bruges til kældre, trapper og vejbroer mm.

Ligegyldig hvilken retning du vælger, skal du kunne lide store arbejdsopgaver udendørs.

Bygge- og anlægsbranchen “skriger efter” struktørlærlinge, så der er rigtig gode muligheder for at finde en læreplads. AMU-Fyn kan evt. hjælpe dig med at finde en læreplads.

På hjemmesiden praktikpladsen.dk kan du finde oplysninger om praktikpladssituationen på uddannelsen til anlægsstruktør bygningsstruktør og brolægger. Du kan også se, hvilke virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever, og hvilke der har opslået ledige praktikpladser. På Guiden til praktikplads kan du få vejledning og hjælp til at finde din læreplads.


Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft og får løn både i praktik- og skoleperioderne. Starter du uddannelsen med skoleophold, får du ikke løn i den første skoleperiode, medmindre du har en uddannelsesaftale. Har du ikke en uddannelsesaftale, kan du søge SU, hvis du er over 18 år.

Under hele uddannelsen veksler du mellem at skulle gå i skoleN og være i praktik. Fordelingen er ca. 1/4 skoleperiode og 3/4 praktikforløb.

Nyheder

08 / 03 / 2024

Ny fliseskærer klar til at tage i brug

AMU-Fyn's nye robot fliseskærer -  leveret af Odico med solid støtte fra N...

Læs mere
14 / 12 / 2023

AMU-Fyn moderniserer struktøruddannelserne.

Vi har modtaget 1.370.541 kr. i støtte fra Nordea-fonden til ”Fremtidens Fundam...

Læs mere
25 / 09 / 2020

Bygningsstruktørerne afslutter deres svendeprøve

Betonkanon er i gang med at læsse beton af til bygningsstruktørernes svendepr...

Læs mere
25 / 09 / 2020

Anlægsstruktørernes svendeprøver blev afsluttet

Så blev anlægsstruktørernes svendeprøver afsluttet.    For anlægsstruktør...

Læs mere
Hvad siger vores kursister?
Camilla Jørgensen
Elev på anlægsstruktøruddannelsen
Mit navn er Camilla Jørgensen, og jeg er i lære som anlægsstruktør hos Per Aarsleff.

Før jeg tog anlægsstruktøruddannelsen, var jeg i gang med tømreruddannelsen ovre på Syddansk, men da jeg ikke kunne få en læreplads, tænkte jeg at jeg gerne ville videre.

Min far har altid været anlægsstruktør, og han har altid snakket godt om det, og det er sådan lidt spændende, så derfor tænkte jeg det var en oplagt mulighed.

I undervisningen er der en del praktisk og ikke så meget teori, og jeg synes det er fedt, der er en del praktisk, fordi så får du brugt dine hænder og får snuset meget til faget, så du ved hvad du vil. Lige nu vil jeg gerne være anlægsstruktør og måske senere hen læse videre til leder eller projektleder.

Jeg synes, man skal tage anlægsstruktøruddannelsen, fordi man bliver udfordret og det er pisse fedt, og lærerne er rigtig gode, og de vil gerne hjælpe dig, uanset hvad det er. Du skal bare spørge, så hjælper de med det samme.

Der er mange, der mener det er hårdt, fordi det er et mandefag vi er kommet ind i, men det synes jeg faktisk ikke det er, fordi vi kan lige så meget os kvinder som mændene kan.

Ja, alt arbejde er jo hårdt. Man skal bare lige vænne sig til det og måske lige tage lidt i fitness centret. Det skal jeg i hvert fald selv. Men ellers så vænner man sig til det, og jargonen er også rigtig hyggelig Og hvis man ikke vil finde sig i det, så siger man bare noget til dem og viser hvem der bestemmer, hvis man kan sige det sådan.

Ja, ellers synes jeg det er et rigtig godt fag, og der skal flere kvinder i det, for det mangler vi rigtig mange af.
Mads Dyrslund Myrup
Struktørelev, AMU-Fyn
Mads Dyrslund Myrup er 25 år og gik ledig. Et brancheskiftforløb hos AMU-Fyn gav ham lyst til at blive struktør. Han står nu med en lærekontrakt som bygningsstruktør ved Femern. ”Jeg glæder mig helt vildt til at være med til Europas største byggeprojekt”, siger Mads.

”Jeg startede efter henvisning fra Ungeenheden i Glamsbjerg på et brancheskiftforløb hos AMU-Fyn. Det var et rigtig spændende forløb, hvor vi fik lov til at prøve mange forskellige ting, som fx at lave støttemure, bænke i beton, stensætning, lægge fliser i sildebensmønster samt et plateau i kloakhallen. Det var fedt og udfordrende at prøve så mange forskellige ting. Vi fik også et ”Vejen som arbejdsplads” certifikat og lærte at nivellere, fortæller Mads.

”Faglærerne Frank Duch og Palle Frederiksen var rigtig gode til at forklare på en ekstra god måde, og vi fik en masse udfordringer”.

”Jeg var leder af projektet, da vi lavede plateauet i kloakhallen, blandt andet fordi jeg fra tidligere har erfaring med arbejdet som brolægger. Jeg har også arbejdet som håndmand for en entreprenør, så jeg kendte mange af maskinerne, bl.a. pladevibrator. Det var fantastisk at prøve at være ansvarlig.”

”Under forløbet havde jeg en snak med Frank om muligheden for at starte på en struktøruddannelse. Han havde forskellige muligheder for at hjælpe mig videre til en læreplads. Vi fik kontakt til Femern, hvor jeg efter et møde hos Femern fik lavet aftale om læreplads. Så i dag står jeg med en læreplads hos Femern fra 1. januar 2023. Jeg kommer til at bo i en skurvognsby, hvor de også har indkøbscenter og træningscenter osv.”

”Jeg har også hjulpet en kammerat til at få kontakt til Femern, og han har været til samtale i går. Jeg håber det også resulterer i en læreplads.”

”Jeg synes sammenhold er meget vigtigt, både her på skolen men også på arbejdspladsen. Jeg har taget initiativ til at oprette en facebookgruppe med klassen, så vi kan hjælpe hinanden med lektier og være sammen socialt.”

”Jeg er virkelig glad for, at jeg på AMU-Fyn har fået et skub i den rigtige retning. Faglærerne har været til stor hjælp, og vi har et godt sammenhold og en god kommunikation, både med de andre elever og med faglærerne.”