Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Vintertjeneste

Vær klar før frosten kommer

Når sne og frost rammer landet, er der akut behov for vintertjenesten til snerydning og saltspredning på fortove, stier og vejer. For at kunne udføre arbejdsopgaver i vintertjenesten kræver det både viden om lovgivning, miljøbelastning, sikkerhed samt betjening af materiel.

Vintertjenesten skal løse opgaverne iht. retningslinjer og bestemmelser fastsat af Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen, vejbestyrelser, regioner og kommuner samt i overensstemmelse med fastsatte rammer for udbud i licitation.

På AMU-Fyn bliver du klædt godt på til at udføre opgaver i vintertjenesten. Vi har viden og materiel ,der sikrer, at du ikke kommer på glatis, når vinteren er her.

Arbejdsopgaver i Vintertjenesten

  • Snerydning og saltning af stier og fortove med traktor/varevogn
  • Snerydning med lastbil med plov
  • Snerydning med traktor med kost eller plov
  • Fugtsaltspredning med lastbil
  • Lagespredning med lastbil

Typiske arbejdspladser inden for jobområdet

Arbejdspladserne inden for vintertjenesten er placeret under de vejdirektoratet. Det betyder, at arbejdspladserne er styret i offentligt regi, og at opgaverne udføres i et samspil mellem fastansatte i regionerne og/eller kommunale vejvæsen samt personale, enten selvstændige vognmænd eller chauffører i vognmandsvirksomheder, som periodevist ansættes til løsning af opgaver i glatførebekæmpelsen. I visse tilfælde sker der tillige en ansættelse af personale, som er indehavere af, eller som i kraft af deres erhvervsmæssige tilknytning til landbrug, gartneri m.v., fører traktorer.
Endelig udføres arbejdsopgaverne også af ansatte i boligforeninger og -selskaber.

Medarbejderne skal kunne klare at tilpasse løsningen af opgaven til uforudsete situationer. De operationelle medarbejdere arbejder typisk alene. Arbejdstiderne er vekslende og med meget store krav til fleksibilitet.

Hvis du har spørgsmål til vores vintertjeneste kursus, så er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 6613 6670.

Se relevante kurser

Relaterede filer