Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

EU Direktiv Gods

Efteruddannelse - Den nye model

Fra den 1. januar 2018 lancerede Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en ny model for den obligatoriske efteruddannelse for erhvervschauffører. Denne model åbner mulighed for, at efteruddannelsen gennemføres i tre moduler af henholdsvis 2 + 2 + 1 dag(e):

  • Modul 1 som har en varighed af 2 dage og omfatter obligatorisk indhold
  • Modul 2 som har en varighed af 2 dage og omfatter brancherettet indhold
  • Modul 3 som har en varighed af 1 dage og omfatter valgfrit indhold

Alternativt kan efteruddannelsen gennemføres som hidtil i ét modul af 5 dages varighed. Kurset har en varighed af 5 dage og omfatter en integreret "pakke" af obligatorisk, brancherettet og valgfrit indhold.

De moduler som indgår i den obligatoriske efteruddannelse skal sammensættes af kurser godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Husk at få certifikatet fornyet

Som hidtil skal alle nuværende og kommende erhvervschauffører gennemføre efteruddannelse hvert femte år. Efteruddannelse kan gennemføres enten i det land, hvor du har din sædvanlige bopæl, eller i det land du arbejder. Efteruddannelsen skal fortsat gennemføres inden for en periode på 12 måneder.

Chauffører bliver ikke indkaldt automatisk. Den enkelte chauffør eller arbejdsgiver skal derfor selv sørge for at melde sig til. Vi tilbyder at stå for indkaldelsen både første gang, og når certifikatet skal fornyes efter 5 år.

EU Efteruddannelsen afvikles i AMU regi, hvorfor der udbetales VEU-/løntabsgodtgørelse efter gældende regler. Kursusafgiften er 118 kr. om dagen. Virksomheder kan modtage løntabsgodtgørelse på 860,- kr. om dagen. Ud over kursusafgiften koster chaufføruddannelsesbeviset 155 kr. Uddannelsesbeviset, der ligner et kreditkort, er personligt og er udstyret med foto, der tages på skolen.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 6613 6670.

Obligatorisk - Gods

48660 - EU-Efteruddannelse for godschauffører - oblig.del - 2,0 dage

Efter gennemført uddannelse kan deltageren bestride jobbet som godstransportchauffør, jf. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens BEK nr. 1327 af 29/11/2017 om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport § 20, § 21 og § 22.

Deltageren kan anvende sin viden om følgende emner:

  • Færdselsregler
  • Regler for arbejdstid
  • Køre- og hviletidsregler
  • Trafiksikkerhed
  • Defensiv og energirigtig kørsel, herunder orientering om ny teknologi,
  • Uheldsforebyggelse, herunder forebyggelse af højresvingsulykker
  • Dansk Førstehjælpsråds uddannelse samt opdatering af førstehjælp ved hjertestop

    Brancherettet - Gods

    48611 - Ajourføring for stykgods- og distributionschauffør - 2,0 dage

    På baggrund af tidligere gennemført grundlæggende uddannelse, erhvervserfaring samt denne ajourføring med nyeste regler og standarder, kan deltageren håndtere og transportere forskellige typer af stykgods inden for bl.a. distributionskørsel. Herunder kan deltageren i praksis anvende sin viden om nyeste regler og retningslinjer for området der vedrører:

    • Kontrol og klargøring af køretøj og udstyr herunder: fremmed truck, medbringertruck og læssebagsmæk
    • Emballageafmærkning, håndtering af relevante transportdokumenter, attester, certifikater, fragtbreve og foranstaltninger ved beskadiget gods
    • Økonomisk ansvar, dokumentation samt retningslinjer for normale - og afvigende transporter
    • Typer af sammenkoblingsmuligheder, herunder modulvogntog og det særligt udpegede vejnet, hvor modulvogntog må køre
    • Tur- og ruteplanlægning, herunder brug af GPS stemmestyring m.v.
    • Håndtering, opklodsning og afstivning af forskellige godstyper og vedligeholdelse af surringsgrej i henhold til fabrikantens anvisninger eller andre gældende bestemmelser
    • Ergonomi - forebyggelse af skader i muskler og led
    • Lastsikring af stykgods, tilladt akseltryk og tilladt totalvægt
    • Arbejdsmiljølovens bestemmelser og brug af personlige værne-/hjælpemidler
    • Ajourføring af færdselsregler af særlig betydning for området
    • Kundeservice og konflikthåndtering

      Køreteknik

      48466 - Køreteknik for erhvervschauffører

      Førere af køretøjer der er beregnet til erhvervsmæssig godstransport eller erhvervsmæssig personbefordring, kan reagere hensigtsmæssigt i vanskelige og pludselige opståede situationer og anvende korrekt styre- og bremseteknik. 

      Deltageren har igennem teori opnået viden om:

      • - Kørselsdynamik

      • - Nye teknologiers mekaniske /fysiske muligheder og begrænsninger

      • - Mental køreteknik

      Deltageren har gennemført følgende praktiske øvelser på et køreteknisk anlæg godkendt af Rigspolitiet:

      Øvelser på tør bane:

      • - Slalomøvelse

      • - Bremse øvelse

      • - Bremse- og undvigeøvelse 

      • - Dobbelt undvigeøvelse uden bremsning

      Øvelser på glat bane:

      • - Bremse- og undvigeøvelse

      • - Styreøvelse i kurve

      • - Glat bakke med gearskift og igangsætning opad

      • - Udskridning ved kørsel nedad

      • - Undvigeøvelse evt. med pludseligt opståede forhindringer

      • - Dobbelt undvige øvelse, med og uden bremsning

      • - Bremsning på uens friktion

      FAQ - EU Direktiv Gods

      Fra den 1. januar 2018 blev der lanceret en ny model fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som betyder, at efteruddannelsen kan gennemføres i tre moduler hvoraf de to af dem har en varighed på 2 dage mens et modul har en varighed på 1 dag. Alternativt kan efteruddannelsen i ét modul som har en varighed på 5 dage.
      Certifikatet for godschauffører skal fornyes hvert 5 år. Hverken chaufføren eller virksomheden bliver indkaldt automatisk. Den enkelte chauffør eller arbejdsgiver skal derfor selv sørge for at melde sig til efteruddannelsen. Udover kursusafgiften på 134 kr. om dagen koster chaufføruddannelsesbeviset 160 kr.

      Se relevante kurser

      Relaterede filer