TIG-svejsning

TIG-svejsning er meget udbredt i både den lette og den tunge industri. Den udmærker sig ved at have en høj grad af renlighed i svejsningen, og samtidig er den let at betjene med rolige bevægelser på grund af det lille svejsehåndtag. Vi tilbyder en række forskellige kurser i TIG-svejsning.

TIG-svejsning

Praktisk info om vores kurser i TIG-svejsning 

Alle kurserne afholdes i "Åbent værksted"

Adgangskrav: For at kunne deltage i et af vores svejsekurser, er det et krav, at du har gennemført kurset Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk (§17 kursus). Der foretages ved behov en visitering for at klarlægge, hvilke kvalifikationer deltageren har i forhold til det dennes ønsker. 

Varighed: Svejsekursernes længde afhænger af, hvilke kvalifikationer deltageren ønsker at opnå. De enkelte kurser varer typisk 5 - 15 dage, men de kan afkortes, hvis deltageren har de nødvendige kvalifikationer. 

Undervisningen: Undervisningen foregår i et åbent værkstedsmiljø med praktiske svejse- og teoriopgaver, der gør deltageren i stand til at opnå de nødvendige kvalifikationer. Svejsekurserne afsluttes med praktiske og teoretiske prøver, der ved bestået udløser et uddannelsesbevis. 

Skolecertificering: Reglerne for at få et svejsepas er de samme uanset proces. AMU-Fyn kan certificere i alle forskellige TIG-discipliner, der er vist til venstre. Klik på et kursus, og du vil kunne se kursets normale varighed samt kursusnummer. 

 

Hvad står TIG for? 

Tungsten Inaktiv Gas. Wolfram overført eller svejseflamme med dække af argon. 

 

Hvad kan TIG svejsning bruges til? 

TIG-svejsning har en stor udbredelse i såvel den lette som i den tungere industri. TIG-svejsning udmærker sig ved at have en høj grad af renhed i svejsningen, hvis den er rigtigt udført. TIG-håndtaget fylder ikke meget, og svejsningen kan udføres roligt og præcist, selv hvor der ikke er meget plads. 

TIG svejsning er mest almindeligt brugt til godstykkelser under 10mm. De større godstykkelser er ofte ikke omkostningsfornuftige at udføre med TIG, det går ikke hurtigt nok.  Til gengæld er svejsning i kraftværkers vand og damprør ofte udført med TIG, og rørsystemer i mejeri- fødevare- og medicinalindustrien er som hovedregel udført med TIG. Der er ikke voldsomt meget konstruktionssvejsning med TIG, men man skal dog oftest have kantsøms certifikat, selv om man svejser mest rør, da man ellers ikke kan svejse et beslag eller lignende. Rørcertifikater HLo45 dækker ikke kantsøm længere. Undtaget er dog Aluminium - tal med din svejselærer om reglerne. 

 

AMU-Fyn underviser i og certificerer i TIG-svejsning. Ring gerne på tlf. 6613 6670. hvis du har spørgsmål eller brug for mere information. 

Kontakt

Mogens Henriksen

Uddannelseskonsulent

mh@amu-fyn.dk

Tlf.: 29 67 47 26