Gassvejsning, proces 311

Indhold:

Deltagerne kan  med anvendelsen af svejsemetoden gassvejsning proces 311, på et grundlæggende niveau udføre svejsning af  stumpsømme i plade og rør i materialegruppe 1.1 + 1.2 + 1.4 jf. CR/ISO 15608 i svejsepositionen PA. 

Målet anses for nået, når deltagerne med udgangspunkt i teoretisk viden kan udføre nedennævnte svejsninger: 

  • BW-P-PA- 2- n strenge
  • BW-T-PA  - 2 - n strenge 

Deltagerne har grundlæggende teoretisk viden om forhold, der har betydning for den praktiske anvendelse af svejseproces 311, på følgende områder: 

  • Miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed
  • Svejsemetoder og udstyr
  • Tilsatsmaterialer
  • Fugeformer og tildannelse
  • Svejseteknik
  • Visuel bedømmelse af svejsninger 

Alle svejsninger gennemføres på grundlag af mundtlige som skriftlige instruktioner og bedømmes visuelt iht. DS/EN/ISO 5817 og ligger inden for de specificerede grænser for niveau D.

Der udstedes kursusbevis. 

Svejsekurserne afvikles i Åbent værksted 
Svejsekurser der afvikles i Åbent værksted er fleksible AMU kurser, der tilbydes ansatte og ledige. 
Kurserne afvikles som Åbent værksted, hvilket betyder at flere kurser kører samtidig på forskellige niveauer. Kursisterne bliver undervist individuelt og uddannelsen afsluttes, når den enkelte deltager opfylder uddannelsens mål.

For yderligere information kontakt kursussekretær Mette Nielsen, tlf. 63 135 102 / mn@amu-fyn.dk.