Tig-svejsning

Indhold

Efter endt uddannelse kan du med anvendelsen af svejsemetoden TIG-svejsning (proces 141) udføre svejsning af kant- og stumpsømme i plade på grundlæggende niveau i materialegruppe 1.1+1.2+1.4 jf. CR ISO 15608.

Du får endvidere teoretisk viden om: 

  • miljø og sikkerhed
  • svejsemetoder og udstyr

som sætter dig i stand til at udføre TIG-svejsning (proces 141) af kant- og stumpsømme.

Målet anses for opnået, når du kan udføre nedennævnte svejsninger med tilhørende fagteori: 

  • BW-P-PA hjørnesømme med/uden spalte
  • BW-P-PA stumpsømme I-fuge
  • BW-P-PC stumpsømme I-fuge
  • FW-P-PB kantsømme stående

Alle øvelsesopgaver gennemføres på grundlag af såvel mundtlige som skriftlige instruktioner og bedømmes visuelt iht. DS/EN 25817, level C.

Svejsekurserne afvikles i Åbent svejseværksted
Svejsekurserne er fleksible og skræddersyede AMU kurser, der tilbydes ansatte og ledige.
Kurserne afvikles som Åbent værksted, hvilket betyder at flere kurser kører samtidig på forskellige niveauer. Kursisterne bliver undervist i eget tempo og uddannelsen afsluttes, når den enkelte deltager opfylder uddannelsens mål.

For yderligere information kontakt kursussekretær Mette Nielsen, tlf. 63 135 102 / mn@amu-fyn.dk.