Lysbue, reparationssvejsning

Indhold:

Efter dette kursus kan du
på baggrund af arbejdsinstruktion eller mundtlig instruktion udføre lysbuesvejsning med beklædt elektrode (proces 111) samt anvende flammeskæring på grundlæggende niveau, sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt korrekt, ved tildannelse og svejsning af kant- og stumpsømme udført i varierende godstykkelser og svejsestillinger samt indstille og vedligeholde svejse/skæreudstyr efter gældende forskrifter.

Du er i stand til at vurdere de mest almindeligt forekommende svejsefejl, der kan opstå i forbindelse med Lysbuesvejsning med beklædt elektrode, og er samtidig i stand til at udbedre disse.

Du kan med oplysning om materialets beskaffenhed selvstændigt fugetildanne, vælge tilsatsmateriale, samt indstille svejse/skæreudstyr til de forskellige skære/svejseopgaver. Du kan udføre individuelle mindre krævende skære/svejseopgaver i forbindelse med reparation.

Svejsekurserne afvikles i Åbent værksted 
Svejsekurser der afvikles i Åbent værksted er fleksible AMU kurser, der tilbydes ansatte og ledige. 
Kurserne afvikles som Åbent værksted, hvilket betyder at flere kurser kører samtidig på forskellige niveauer. Kursisterne bliver undervist individuelt og uddannelsen afsluttes, når den enkelte deltager opfylder uddannelsens mål.

For yderligere information kontakt kursussekretær Mette Nielsen, tlf. 63 135 102 / mn@amu-fyn.dk.