Se kurser indenfor IT og personaleudvikling

Se kurser indenfor IT og personaleudvikling

Miljøområdet

Hvad er kursernes formål?

AMU-Fyn’s overordnede mål med kurserne er at sikre, at medarbejdere opnår den rette viden og de nødvendige redskaber til at kunne udføre arbejdsopgaver inden for deres felt. Vi har fokus på at give medarbejderne indsigt i, hvordan de analyserer belastninger i deres arbejde. Målet er, at de efter kurset kan komme med forslag til konkrete handleplaner til afhjælpning af fysiske og psykiske belastninger. Kurserne gør også medarbejderne i stand til at kunne kortlægge miljøbelastninger mht. affald og udførsel af enkle energivurderinger på egen arbejdsplads. Medarbejderne lærer også at analysere sammenhængen mellem et globalt og et lokalt miljø, så de på baggrund af det kan handle miljømæssigt korrekt i deres jobfunktion.

Hvilke kurser kan vi tilbyde inden for miljø?

Hos AMU-Fyn kan du tage en række forskellige kurser, som gør dig i stand til at arbejde inden for miljøområdet. Du kan vælge at specialisere dig inden for et eller flere fokusområder, og derfor bliver dit kursusforløb sammensat efter dine behov for efteruddannelse.

Du kan vælge mellem disse kurser:

  • Miljø- og energiforbedringer i industrien: På dette kursus opnår du viden om miljø- og energimæssige forhold samt om principper og metoder for miljø- og energiforbedringer, så du kan bidrage til en miljø- og energimæssig optimering af produktionen i en industrivirksomhed.

  • Miljøarbejde i industrien: Dette kursus giver dig kendskab til sammenhængen mellem den enkelte industriarbejdsplads’ miljøbelastning og det lokale og globale miljø.

  • Håndtering af ensidigt gentaget arbejde: Hvis du ønsker forslag til konkrete handlingsplaner for afhjælpning af påvirkninger fra ensidigt gentaget arbejde inden for dit arbejdsområde, kan du tage dette kursus.

  • Ressourcestrømme og affaldshåndtering: Dette kursus er for dig, som skal vejlede og engagere kollegaer i håndtering af virksomhedens ressourcestrømme og affald. Her får du indsigt i regler om affaldshåndtering iht. gældende affaldsbekendtgørelse, miljøbeskyttelses-, arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler.

I oversigten finder du nærmere information om vores forskellige kurser inden for miljøområdet.

Hvis du har spørgsmål til kurserne eller ønsker at tilmelde dig eller dine medarbejdere kurset, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 6613 6670.

Se relevante kurser