Vejen som arbejdsplads

Sikkerhed er en topprioritet, når vejen er din arbejdsplads. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal arbejde for at sikre både dig selv, dine kolleger, materiellet og jeres omgivelser.

Betjening af minigravere og minilæssere

Deltagerne kan: - Betjene minigravere og minilæssere i forbindelse med udførelse af bygge- og anlægsopgaver, herunder udførelse af normale graveopgaver (fx. ved nedgravning af ledninger i fortove, cykelstier og veje samt ved gravning af støberender og grøfteprofiler). - Anvende ekstraudstyr som f.eks. brydningsværktøj, fliseløfter, jordbor, kost til minigrave- og minilæssemaskine og anvende en arbejdscyklus og en graveteknik der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal.- Foretage daglig og ugentlig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbog.- Inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet.
Deltagerne skal til brug for arbejde inden for anlægsområdet lære at betjene samt passe og vedligeholde minigrave- og minilæssemaskiner, samt lære at inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet.
Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil.

Kursus info

Kursusnummer
44490
Varighed
2 dage
Deltagere med videregående eller højere uddannelser (over erhvervsuddannelsesniveau) skal betale fuld kursuspris.