Fremtiden tilhører de kompetente

Fremtiden tilhører de kompetente

AMU-Fyn søger uddannelseskonsulent

AMU-Fyn mangler dig, der kan formidle, samarbejde, sælge og rådgive. Kort sagt dig, der kan være bindeleddet mellem
erhvervslivet og AMU-Fyn.

Hos AMU-Fyn uddanner vi folk til job og til fremtiden, så erhvervslivet har de kompetente medarbejdere, som de har brug for i driften og for at vækste.

Vi kan tilbyde dig et spændende arbejde, hvor du får en stor kontaktflade, og hvor vi sammen finder de rette løsninger for virksomheder og samarbejdspartnere. Vi kan blandt andet byde på:

- Maksimal indflydelse på din egen arbejdsdag
- Indflydelse på vores salgs- og marketingsstrategi nu og i fremtiden
- Knivskarpe og dedikerede kolleger, der altid er klar til at samarbejde og understøtte din funktion
- En fantastisk arbejdsplads med højt til loftet og plads til udvikling
- Gode muligheder for personlig udvikling og efteruddannelse
- Mulighed for at bruge og udvide dit store netværk

Vi vil selvfølgelig have den bedste kandidat til jobbet. Vores ønsker til din profil er derfor også at du:

- Har et godt drive, får ting til at ske og ikke er bange for at træffe beslutninger
- Kan både sælge og rådgive - og er god til at skelne imellem de to ting
- Kan bruge dit netværk og er god til at udbygge det og danne varige relationer
- Kan byde ind med metoder, redskaber og tanker om salg og promovering både på personligt plan, på teamniveau og gerne også i forhold til strategier
- Elsker at se resultater
- Er vant til at deltage på messer og at afholde informationsmøder.

Hvis du oveni dette også har interesse for uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, efter-/videreuddannelse og synes, at det kunne være spændende at arbejde med menneskers og virksomheders muligheder, så er det endnu mere spændende for os. Vær med til at sætte AMU-Fyn på landkortet og skabe endnu mere efterspørgsel efter uddannelse.
 
Du skal kunne stille egen bil til rådighed, og du må også forvente, at der ind imellem vil være arbejde på skæve tidspunkter og rejseaktiviteter i hele Danmark.

Løn og ansættelsesvilkår:
Du vil være ansat i salgs- og marketingsafdelingen på AMU-Fyn med reference til uddannelses­chef Jimmy Andersen. Du er velkommen til at kontakte Jimmy Andersen på tlf. 2210 4112 for eventuelle spørgsmål til stillingen.

Lønnen forhandles individuelt med udgangspunkt i gældende overenskomst. Der vil være
mulighed for resultatløn.

Ansøgningsfrist:
12. januar 2022

1. samtale:                    2. samtale:
17. januar 2022            25. januar 2022

Ansættelsesdato:
1. marts 2022

Send din ansøgning til info@amu-fyn.dk mærket “Uddannelseskonsulent”.