"Jeg synes, det er forkasteligt, hvis menighedsrådene ikke sørger for, at deres medarbejdere bliver sendt af sted på den obligatoriske grunduddannelse, og samtidig er det uforståeligt, hvis medarbejderne ikke presser nok på".

Sådan siger Lotte Schütz. Hun er graver ved Rakkeby Kirke i Vendsyssel og ville nødigt have undværet den grunduddannelse, som hun gennemførte i 2007 på AMU Fyn.

"Jeg havde i høj grad brug for den viden, jeg fik her, og havde samtidig stor glæde af samværet og erfaringsudvekslingen med kolleger fra andre steder i landet. Jeg var rigtig glad for det, og jeg ser allerede nu frem til at skulle på supplerende kurser i januar og marts, bl.a. med psykologi på dagsordenen".

Lotte Schütz har haft jobbet som graver i Rakkeby i tre og et halvt år. Forinden havde hun snuset til faget som medhjælper i to sæsoner på kirkegården i Lønstrup. I øvrigt noget af et karriereskift for den butiksud-dannede vendelbo, som dels havde arbejdet en årrække i Fætter BR og senere på kontor i trykkeribranchen. Men arbejdet slap op, og i en alder af 31 år skulle hun se sig om efter noget andet. Muligheden bød sig for et medhjælperjob på Lønstrup kirkegård, og selv om det forekom hende at være meget langt fra den arbejdsverden, hun kendte, slog hun til. Der kunne da ikke ske noget ved at give det en chance.

På rette hylde
"Og så skete der det mærkelige, at jeg efter tre dage på kirkegården vidste med mig selv, at her var jeg kommet på den rette hylde", fortæller Lotte Schütz, der straks var klar med en ansøgning, da stillingen som graver i Rakkeby blev ledig. På spørgsmålet om, hvad det var, der tiltrak hende ved graverjobbet, siger hun: "Et frit job med masser af frisk luft. Man tilrettelægger selv arbejdet, det kan jeg godt lide. Og så er stemningen på en kirkegård helt speciel, og man kommer i kontakt med rigtig mange mennesker. De, der kommer på kirkegården, har ofte behov for at snakke, og så er graveren den nærmeste. Der opstår en fortrolighed, og man kommer til at kende folk rigtig godt. Det, synes jeg, er en positiv ting ved jobbet".

Klædt på til opgaven
Da hun tiltrådte, var der naturligvis meget, hun ikke havde kendskab til, og derfor var hun glad for, at der ikke var nogen diskussion om, at hun skulle på kursus og ”klædes på” til opgaven. "Jeg blev sammen med de andre kursister indkvarteret på vandrerhjemmet i Svendborg. Et herligt sted, og kurset var rigtig godt. Her fik jeg den grundviden, som jeg havde efterspurgt som en nødvendig ballast for at gøre mit arbejde ordentligt. Her lærte jeg både noget om kirkekendskab og menneskekendskab, og begge dele har jeg haft stor glæde af". Når grunduddannelsen er obligatorisk, burde der efter hendes mening slet ikke være diskussion om, at alle nyansatte skal af sted inden for den krævede tidsramme. Her har arbejdsgiveren naturligvis et ansvar, men medarbejderne bør naturligvis også presse på.

Svært at være hjemmefra
Lotte Schütz har et bud på, hvorfor de ikke– inden for hendes eget område – altid gør det. "Der kommer stadigt flere kvinder i graverfaget, og nogle af de unge, der har børn, synes nok, at det er svært at være hjemmefra flere dage ad gangen. Jeg har selv to børn og kender selvfølgelig problemet. Men det kan altså lade sig gøre – og det kan da også være lidt sundt at komme lidt ud og opleve noget andet. I hvert fald bør man ikke snyde sig selv for disse kurser. Og de er altså obligatoriske!".